Pengesnak leder mig direkte over i den mere alvorlige afdeling. Jeg er kommet ind på KU, og hvor har jeg været ufattelig dårlig til at fortælle folk om denne, måske, store ting. Teatervidenskab er, hvad jeg skal bruge min fremtid på - i hvert fald indtil videre. Det inkluderer en flytning i september, samt en ny konto med en kassekredit, for at kunne klare skærene. Dertil kommer næste uges tur i Tivoli, som denne sommer bliver en smule utraditionel, og derefter turen til Venedig, som jeg glæder mig uendelig meget til.
Dvs. at august og starten af september måned i sig selv er ret tæt pakket:
12. august - Tivolitur
14 - 19 august - Venedig
Herefter lidt arbejde igen
26-29 august er der introdage på KU, humanistiske afdeling/fakultet på Amager.
2. september - Immatrikulatonsfest (??)
5-7 september er - Rustur
12. september - Fest for den humanistiske afdeling, tror jeg nok.
Derind i mellem skal jeg flytte og finde job. Travlt? Nej nej. Dertil kommer, at det job, som jeg allerhelst vil have, måske kommer til at gå ud over studiet i introdagene. Det er ikke særlig sjovt, da man enten møder op eller ej - og det gælder begge steder. So, what to do? Det ved jeg virkelig ikke endnu. Og beskeden om samtale til jobbet kommer højest sandsynligt imens jeg er i Venedig - så man kan vist roligt sige, at det hele klumper sig op efterhånden.
Så nu skal jeg ordne de sidste ting, hvad angår SU og skattekort og aftale flyttedag med min far. Og så er det vist også snart tid til, at jeg skal på arbejde. Og så kommer Johan igen i aften - hvilket er så skønt, da jeg stresser mindre i hans nærvær. Men, det er så spændende, og der kommer til at ske så mange ting. Pyha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar