Hate mondays

Cruel To The Sensitive Kind - Tina Dickow

When my patience has stormed out the door
When my confidence is up against the wall
When my nails’re all bitten down and not one second before
That’s when you call
That’s when you call

When my head hurts all the way into every strain of my hair
When your absence hangs like a threat in the air
When it seems so clear that you really do not care
Suddenly you call
Suddenly you call

What are my weapons?
I can’t compete?
When all I get points for
Is to smile and be sweet
My iron gate closes
But you never notice
This war in my mind
Love is cruel to the sensitive kind

When the moment has gone tired and cold
When the silence is out of control
When I’ve said the stupidest things to try and fill this bottomless hole
Finally you speak
Finally you speak

What are my weapons?
I can’t compete?
When all I get points for
Is to smile and be sweet
My iron gate closes
But you don’t even notice
There’s a war in my mind
Love is cruel to the sensitive kind

Frederiksborg Slot med Katrine.

Pr. dags dato!

Det står lidt sløjt til med fortællinger og opdateringer fra undertegnedes liv. Men når der ikke sker det store, er det en smule svært at fortælle så meget. Jeg har fået taget mine scanninger, og venter lidt desperat på svar fra Gentofte hospital. Skal ringe og rykke for brev på mandag. Ellers er dette den sidste "ferieweekend" før det hele går i gang. Det synes så uvirkeligt at der venter ansvar, et liv og krav til én selv forude. Det er helt nyt efter et halvt år i sumpen og sengen. Dog kan jeg ikke begribe, at det snart er et halvt år siden, at jeg faldt, og faktisk ikke har lavet noget siden. Der har været mangt en god oplevelse, og mange svære dage, men alt i alt har det nok været sundt på mange punkter.

Jeg har efterhånden lært at slappe mere af hvad angår tid. Jeg har mere eller mindre et begreb om, hvor meget jeg skal tage mit studie seriøst (inkl. tid der skal bruges på dette). Jeg er pr. dags dato gået ind i et nyt sundhedsprojekt med mig selv, da sukkeret og fedtet efterhånden tager over i al alvorlig drejning som ikke synes sund, så nu må min viljestyrke lige slå en smule igennem.

Hvis jeg ikke fik fortalt det før, så kom Marie med mig ind på studiet til sidst - en noget så fantastisk hændelse. Bliver sjovt at starte mandag, se alle menneskerne man skal bruge så meget tid med osv. Det er bare mærkeligt at skulle på endnu en rustur, endnu et introforløb og alt det. Det der dog fylder mest, desværre, er den nagende uro, der er i baghovedet pga. økonomien. Aner ikke om jeg kan få det handicaptillæg jeg har søgt, eller hvordan det ser ud med det. Min SU dækker præcis alle mine udgifter og månedskort, og derefter er der ikke en øre tilbage. Bliver interessant.. Men jeg prøver at finde den positive energi frem, krydse lidt ekstra fingre og bare nyde det, og håbe der kommer en fantastisk løsning frem lige pludselig.

SMIL! :)

Ps. Savage Rose spillede igår, uden at jeg havde råd til en sådan smuk oplevelse. Mit hjerte sukker.