Vinter.

Pt. er jeg alt for træt af alt for mange ting. Jeg laver for lidt, kroppen er doven, spiser for meget, sover for meget, ser for mange serier - og det eneste jeg gør for lidt af, er af det som jeg burde; Læse. Jeg har nu læseferie, og det går ikke så skide godt. So far har jeg læst lidt af det, som jeg manglede og ikke har gennemgået til forelæsningerne. Jeg formåede at samle mig om mit værelse og at gøre en smule orden, lave et enkelt måltid mad, og at læse 8 sider. Ikke ligefrem det man kan kalde aktivitet. Det føles ikke som da jeg havde stress. Det føles mere som opgivenhed, og jeg ved ikke heltm hvor jeg skal finde løsningerne henne eller kræfterne til at tage mig endegyldigt sammen. For det er det man skal - tage sig sammen - hvis man vil noget, hvis man vil blive til noget. Jeg ved hvad jeg bør, ved hvad jeg gerne vil og burde gøre. Men når det kommer til det endelige, så vil jeg hellere lade være og gå livet en smule imod. Bare fordi jeg kan. Ikke fordi det fører til noget godt.

Det er forunderligt, denne her eksistensform.