lørdag den 16. januar 2010


Livet fortsætter, arbejdet kører derudaf og der er egentlig intet nyt at fortælle. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik fat på Katrine før hun tog afsted på højskole - mig og det der med tid og fuldtidsarbejde er ikke lige min gode side. Derimod er jeg super god til bruge penge, og jeg er nødt til at lave en liste over de næste ting jeg ønsker mig (selvfølgelig samtidig med at jeg skal betale af på mit lån..)

- Ny taske. Har fundet den perfekte, men 2000kr er alligevel en slat.
- Klipning og hårfarvning.
- Jumpsuits fra H&M.
- Lækre halskæder og armbånd.

Så har jeg forresten fundet de korte sorte støvler j
eg ønskede mig, samt den lille smækre sag, som alle garanteret kommer til at gå rundt i:

fredag den 8. januar 2010

Kan, og ved ikke, om jeg skal give slip på det, jeg ellers ønsker at bruge mit liv på og med. Store beslutninger er ikke min stærke side.

fredag den 1. januar 2010

Nytår, halleluljah!

Sidder nu i min kærestes lejlighed hvor festivasen blev afholdt, og kigger på de forholdsvist ryddelige rum som allerede er klaret (aka opryddet) fra igår. Selvom jeg var noget af et pivskid, pga. konstante smerter i hele kroppen, blev det en aften som jeg sent vil glemme. Noget så hyggeligt skal man lede længe efter, og jeg trængte godt nok til en optursoplevelse med de dejlige mennesker omkring mig.

Maden var fantastisk, selvfølgelig kreeret af Johan, menneskerne dejlige og sprutten god. Der blev danset panserdans, snakket og sladret som man gjorde i 9. klasse, snakket alvorlig voksensnak og opdaget nye sider af mennesker, taget billeder osv. Måneformørkelsen var ret speciel, omend meget lille, og da jeg ikke kunne finde mit kamera på selve aftenen (fandt det her til morgen) har jeg desværre ikke fået taget nogle billeder denne aften. Dog fik Marie taget en del, og jeg glæder mig til at få fingrene i disse billeder og gense øjeblikke fra aftenen.

2009 er gået, og jeg kan ikke vente til dette år for alvor sætter igang. John Mayer koncert til Maj, Rhodos med den ganske familie til efteråret og så alt der imellem som forhåbentlig byder på nyt studie, afslutning på lån og uendelig mange andre ting.

Mennesker som har været fantastiske i år 2009 får lige en plads her, da det egentlig er det eneste tilbageblik som synes dybt relevant, nemlig menneskerne omkring en; Marie, Johan, Karen, Diana, Pia, Sødling, mor og far, nevøer og så skal de ældre søskende også lige have en plads.

Tak for det gamle år - vi ses i dette nye, fremragende og spændende år!