Venedig, kære Venedig.

Jeg savner lyden af vand, der slår imod husenes sider. Dertil kommer lyden af en båd, der kommer sejlende under den nærmeste bro, og bryder stilheden midt på dagen. Der var såmænd stille mange steder i Venedig, når man ikke bevæger sig rundt i de store områder. De små sidegader, der ofte fører blindt ned mod en kanal, hvorfra en trappe går ned i vandet, var ofte stille og rolige. På den anden side af kanalen kunne man så fornemme mere liv, ivrige turister, som mig selv, ønskede at få det bedste billede af Venedig med sig hjem. Men egentlig gør billeder ikke den store forskel. Alle billeder fra Venedig fremstår som typiske og vil altid være set og knipset før. Det der tæller, er at det var en fantastisk tur til Venedig sammen med Johan. Billederne vidner om fantastiske minder, som i mit hoved allerede er en form for minder. Selvom det kun er to dage siden jeg kom hjem, er der allerede kommet så mange ting ind i mit hoved.

SU er nu ordnet, jeg har fundet flyttedatoer, fået job på DST, jeg har sidste arbejdsdag i Brugsen på lørdag, jeg har ryddet op, hygget med Johan og er nu egentlig bare klar til at springe ud i en hel bunke nye, spændende ting. I morgen skal jeg bruge sammen med min mor, hvor vi skal en hygge-tur til Ringsted og have os en pizza på det italienske pizzaria.

Og ja - pizza fik vi nok af i Venedig. Hvis man virkelig skal have den fantastiske italienske mad i Venedig, skal man betale fyrstelige summer, som Johan og jeg i hvert fald ikke var indehavere af. Vi fandt ét sted, hvor vi gerne ville have spist - men bare vores LÆKRE tiramisu og shaken ice tea var dyrere end et enkelt normalt måltid. Men åh - det var verdens bedste tiramisu, indtaget på en hyggelig plads nær Markuspladsen. Markuspladsen og det område var turistet som bare pokker, og derfor foretrak jeg vores område, der var langt mere "lokalt" (hvis man kan sige det om Venedig, der består af turister..), hyggeligt og afslappet. Man nåede at få de ordentlige indtryk af gaderne, det stille liv mange steder, italienske kvinders sludren oven over sig i vinduerne og roen der generelt hviler over stedet. Og ja - der var varmt, og jeg savner det. Her er så kold luft i lille Dk, set i forhold til den varme der omslutter en, når man åbner vinduet på hotellet, hvor vi boede.

Det er ikke sidste gang, jeg tager til Venedig. Øerne kunne man udforske meget mere, især Burano hvor jeg nemt kan se mig selv have en lille lejlighed ud til en af de små kanaler. Derfra kunne jeg tage båden til Lido og være i solen dagen lang, og så komme hjem til et stille og roligt sted med smukke, farverige bygninger. Mums.
Eller også skulle man tage nogle stykker derned, leje en båd og lejlighed, og så selv lave mad og hvad der dertil hører. Det kunne nu også være noget så rart, at få oplevet Venedig fra vandet, på en ny måde. Men i hvert fald - fantastisk tur. Tak til min Johan.

Billedserie følger.