opdatering.

En lang opdatering, udelukkende skrevet for min egen skyld, da jeg gerne vil kunne huske de vidunderlige dage.

Jeg blev student med et tolvtal onsdag d. 25/6-08, og blev herefter modtaget af mine skønne forældre, søster og Johan, hvor jeg fik den deeejlige hue på. Jeg blev herefter fejret med kransekage, champagne, hygge og kæmpe gaver. Fik de flotteste liljer af Johan, 400 kroner af min søs; de er nu omsat til en føntørrer, da min egen for tiden er tvivlsom, og et dørslag. Af mine forældre fik jeg en kæmpe gave; at få lov til at gå ned i smykkebutikken med min mor, og vælge for et vist beløb. Jeg valgte den smukkeste ring, med en smule antikt og barokt udseende - og jeg er så glad for den.

Ringen valgte jeg torsdag, samme dag hvor vidunderskønne Pia inviterede mig på middag, fordi hun gerne ville fejre mig. Kærlighed på Pia, fordi hun er så fantastisk sød. Herefter skulle der males bannere på skolen, og jeg tror vi fik sat vores aftryk på stenene foran kantinen. Men under alle omstændigheder så det blev til både det ene og det andet: Lidt sex og kreativitet (kreativiteten kunne vi dog ikke selv tage æren for.. tak til en hjælpsom elev.)

Torsdag er jo også dagen før dimissionen, og det betyder middag og bulesold på skolen. Aftenen i sig selv var fin nok, omend en smule lang og til sidst kedsommelig. Dog skal det ikke anbefales at være mand til lancier - det er vanvittigt forvirrende, og herremøllen er ikke spor sjov, når man ikke har så store arme. Så jeg var hjemme halv et, og skulle op omkring klokken otte, for at være i kirken klokken ti. Selve dimissionen var væsentlig længere end den plejede, men selvom vi kom senere afsted fra skolen, så nåede vi alle de steder vi skulle nå.

Selve køreturen var noget af det hyggeligste, og vellykket over al forventning. Nok den bedst mulige slutning på noget, som ellers har været så fandens hårdt at gennemføre. Men pludselig var det slut, folk blandede sig med andre klasser, og mine arme havde givet op i smerter, som jeg ikke aner hvor kommer fra. Underligt at gå fra så mange mennesker, som man ikke ved, om man ser igen. 1.g. synes så lang tid siden.

Men under alle omstændigheder, så kom lørdagen, og jeg var et smut nede i byen og bytte gave fra Anne og Peer, hvilket viste sig ej at være nogen lille gave, så jeg fik købt en masse lækre småting, jeg manglede til den store flytning. Derefter faldt jeg i søvn og sov det meste af eftermiddagen, og hyggede hjemme med min mor. Søndag blev brugt på hygge hos Johan, der holdt rarlig studenterfest for familie og venner.

I dag har jeg så været på skolen og få studievejledning til ansøgning til KU. Nu skal de blot sendes afsted i morgen, og det bliver spændende at se hvad det ender med. Ved inderligt ikke, hvad jeg helst vil af de to studier, men det vil tiden vise. Man kan i hvert fald altid droppe ud igen - hæh.
Og ja. Så begynder arbejdstiden for alvor, der skal virkelig tjenes nogle penge til den computer, jeg ønsker mig så inderligt, og så også til lidt sjov. At der ej kommer SU tikkende ind på kontoen mere, synes jeg ikke er særligt undeholdende, da min konto lider nød. Men jaja.

Men ih. Tiden har været fantastisk, og jeg nyder på alle måder at gå rundt med min hue. Det er for en gangs skyld dejligt at blive stemplet som én bestemt type. Tiden der kommer, bliver uendelig underlig, og jeg kan virkelig ikke forestille mig hvordan det kommer til at blive. At skulle forlade de trygge rammer er lidt uhyggeligt, men ganske dejligt alligevel.
Nu glæder jeg mig til i morgen, hvor jeg skal hente kommoder i Slagelse, og så ellers til på lørdag hvor jeg holder min egen studenterfest. Dog skal jeg lige igennem sådan ca. 3 hele arbejdsdage.

Sidst - Jeg kan ej vente med at gense de to små igen. Håber på en gang i næste uge. De børn er de smukkeste, og nu snart fedeste, dejlige og vidunderskønne babyer.

YEEEEEEAAAH!
PERFEKT afslutning :)

nununununununu.

IHHHHHHH.
Jeg vil også have min hue på, NU!
Glæder mig egentlig ganske meget til at vandre rundt med den, da den egentlig er ganske pæn - ligesom alle de andres. Jeg har ej nogle sko der passer til min kjole, hvilket jeg egentlig synes er lidt kritisk, men man kan jo nøjes. Og så skal jeg faktisk ikke på arbejde i morgen - mine chefer er nu noget så venlige. Og ja. Sidder her og kigger på dansk. Intet af det giver nogen mening, det hele er en stor forvirring og jeg beder alt i alt til, at jeg bare kommer op i Romantikken. Det eneste emne, der giver en form for overordnet mening.

Tillykke til alle studenter derude. Det er så skønt endelig at være færdig. Om det så ender med endnu en slagtning eller ej, det må tiden da vise.

Huehuehuehuehuehue!!!

Update: Sko fundet. Wehu.

Jeg er hermed Faster Sarah!

Samuel, født fredag d. 20/6-08, kl. 18.11
Daniel, født fredag d. 20/6-08, kl. 18.12

Man skulle ikke tro, at 2 for tidligt fødte børn,
enæggede tvillinger,
ville se så smukke ud, når de er så små.
Babyer i miniature.
Babyen med den lyserødestribede hue er Daniel.
Babyen med den gulstribede hue er Samuel.

Samuel har allerede fået et kig på verden,
da han valgte at åbne øjnene i længere tid, for første gang.
Daniel er spisende og velfungerende,
blev båret af min mor,
og har den sødeste, kæreste næse.
Dertil kommer deres hænder,
for aldrig har jeg set så velskabte, velformede,
bitte, bitte, små, slanke babyfingre.

Wee!

Karakteren i religion mundtlig er i og for sig fuldkommen ligegyldig, set i forhold til det kæmpe nederlag i skriftlig dansk. Overvejer at lade være med at læse op til mundtlig dansk. Gider virkelig ikke mere.

hm.

Begivenhederne vil ingen ende tage. Eller, noget i den stil.
Men i hvert fald var igår begivenhedsrig nok for mange dage, selvom det dejlige og sociale samvær kun fortsætter de kommende dage. Efter arbejde tog jeg til København, da Johan og Entakt skulle spille koncert i Trinitatiskirken. Det blev til smukke lyde, og en stor overraskelse hvad angik Entakt. Deres musikalske udtryk har ændret sig gevaldigt, og man kan vist roligt sige, at der er sket en seriøs udvikling sidst jeg hørte dem spille. Det var en overordentlig smuk koncert, som overraskede mig meget positivt. Jeg kan kun glæde mig til deres kommende album!
Under koncerten fik jeg snakket med Jakob, bagefter kom rare og gamle bekendte frem, og jeg fik brugt nogle timer med disse dejlige mennesker efter koncerten. Derefter blev jeg pænt hentet af min kære, og så var det ellers hjem og sove. En ganske givtig aften, der egentlig efterlader mig fyldt med spørgsmål om det ene og andet. Men tingene kommer nok med tiden.

I morgen står på mere religion, og derefter en hel masse praktiske ting, deriblandt afhentning af min studenterhue. Så går turen til Idemøbler, og så til Johans sommerhus, hvor der er dømt hygge med flere dejlige mennesker. Må endelig huske kameraet denne gang.

James McAvoy

Jeg ved ikke, hvad det er han gør,
og jeg forstår ikke hvordan man kan spille så smukt,
uden egentlig at gøre det mindste.
Jeg er dybt, dybt betaget af James McAvoy.
Se ham i: Atonement, Becoming Jane

Onsdag hos Johan med hygge. Torsdag hos Johan med hjælp til AT samt hygge og Munchin (som nok ej er stavet rigtigt). Jeg håber det kommer til at gå min kære og Basil bedre, end det gik mig. De har i det mindste noget sammenhængende at snakke om. I dag har været 11 timers arbejde, og derefter set Rejseholdet. Ekstra Bladets ide med at give dem med avisen hver fredag, er ret så rar. Det kommer i hvert fald mig til gode. Nu står den på sengetid, da jeg skal arbejde 8 timer igen i morgen. Ikke om jeg orker. Derudover kommer min mor og far hjem i morgen, bliver uendelig rart. Så skal jeg ikke tage mig af katten mere, ikke vande have, ikke blande ulækker kattemad mere, ordne kattebakke - og mest af alt, så glæder jeg mig til at nyde den sidste tid hjemme, hvor jeg får lavet maden og får den serveret, for det meste. Det er overdreven sindssyg luksus, og hold da kæft hvor jeg har savnet den. Det kan kun blive bedre!

tis.

AT er overstået. Kan godt være 7 ikke er en skidt karakter, men øv hvor jeg har det skidt med det. Det burde have været den nemmeste og lettest tilgængelige eksamen. Men jaja - det er slut, og jeg skal ALDRIG mere have lorte AT. Simpelthen den værste eksamen, værste censorer, værste stemning og dårlig følelse i maven bagefter. Øv.

Men nu smutter jeg afsted til min kære, hvor der er dømt hygge og måske en smule druk, med en masse dejlige mennesker.

Tirsdag.

Tiden står stille, i de her dage. Det eneste sindsoprivende skete søndag, hvor jeg blev bekræftet i, at jeg har en meget aggressiv side. Jeg ville ønske den kunne komme til udtryk, bare nogle gange - men kun gå ud over de rigtige mennesker. For ja, Bertel Haarder, det grimme svin, viste sig med sin kone i SuperBrugsen søndag formiddag. Og ja. Bertel Haarder er manden der er med til at styre vores uddannelsessystem, og gæt hvad han tropper frem i? Manden er iført store, grimme sandaler med bordeaux sokker i, dertil kommer ufattelig grimme shorts, en ternet skjorte og bollehår ud til alle sider. Manden var klam, ulækker og vidste ikke hvilken vej dankortet skulle sættes ned i dankortautomaten. Enten overlader han altid sådanne ærinder til sin kone, eller også er manden virkelig, virkelig blank. Bare tanken om, at jeg ikke fik mulighed for at "tilfældigvis" vælte ind i ham, smadre et glas flåede tomater foran ham - et og andet! - ærgrer mig inderligt. Luften blev Søndag formiddag forpestet i SuperBrugsen, og jeg fik da adskillige interessante samtaler med mennesker, der havde samme aggressive tendenser som jeg. Utroligt som mennesker kan stå sammen om at hade den mand. Føj.

Nu står den på AT. Jeg er hunderæd, og fatter egentlig bjælde af, hvad det er jeg skal sige. Gentager bare alt der står i synopsen, og er bange for at det bliver for langt. Det eneste jeg føler mig sikker i er metoderne. Og så er jeg så bange for at skulle op hos 2 lærere, som jeg aldrig har haft i noget fag eller snakket med, næsten da. Nina kommer her på et og andet tidspunkt, og jeg håber der er et og andet, der bliver sat på plads. AT er noget skidt.

De gode nyheder går på, at min Bror og Camilla har det smukt, og at børnene inde i Camillas mave arter sig rigtig pænt. Selvom der har været nogle udsving, så står de stadig til at skulle komme til verden d. 20 juni - og jeg kan ikke vente. Skal højest sandsynligt se de kære små dagen hvor jeg får min hue på. Wehu.