Ferie.

Sygdom torsdag aften førte til en atter en fridag, denne blev dog brugt i selskab med kæresten min, der har taget sig noget så fint af mig. :)
En Københavnertur ,blev vi hurtigt enige om, ville være sagen i dag. Det endte op i et jakkesæt, et lydkort, sko, bukser samt is og sodavand. Ikke nogen dårlig blanding, vil jeg vove at påstå. Tiden går ind i mellem meget hurtigt, især når noget nærmer sig enden, i mellemtiden kan man lege og gøre hvad man vil - for der er jo tid nok. Forstår ikke begrebet tid.
Men i så fald - Jeg glæder mig til i morgen. Til at være sammen med den kære igen, høre hvad der skal indspilles, samt koncerten om aftenen. Det bliver i sig selv stort, på en helt speciel måde. Håber bare det er starten - og forhåbentlig et startskud til lidt mere klaverspil 8D (Slet ikke en hentydning..)
Men jeg skal også pakke. Dagene med Sødlingen kalder, lige pludselig. Her glædes der også. Synes min ferie, indeholder så mange skønne dage. Og alligevel ej nok - som vanligt. Lektier orker jeg ej tanken om. Det er for langt ude i fremtiden alligevel.

En anden stor ting i dag, var afslutning på den bog jeg har læst i, i et stykke tid. Har brugt hele min aften på at læse - til den store fornøjelse. Det var min anden bog af denne forfatter "Robert Goddard". Gæstespil hedder den, og er en af mange gode bøger han har skrevet. Han underholder læseren på en speciel måde, vikler tingene ind i sit eget lille univers, hvor læseren egentlig ikke kan følge med, men læser, fordi det er så spændende. Fordi man ikke har nogen anelse om hvad der kommer til at ske - eller. Jeg havde i hvert fald ingen anelse.

Jeg besidder nu pæne bukser, som før skrevet, var ønsket. Det er dejligt.

Ud af det blå, det kom.

Somme tider, især om sommeren og foråret, sker der noget i mit hoved.

Du ved, at alle de ting vi nedlægger og vedlægger,
Er med til at destruere og manipulere.
Hvordan kan du påstå, at tiden bliver med at gå,
Når du hele tiden vil konkludere og definere?
Når du slår tiden ihjel med dine fine ord,
Når du slår hånden igennem muren,
Når du hamrer jorden i stykker med alle dine bor,
Når du dropper at gå din tur i naturen,
Når du siger, at det er sådan, vi skal leve –

Hvad vil du så kalde vejen til døden?

Jeg er blevet syg, atter. Håber stærkt det går over - har så mange ting foran mig, i de her dage. Koncert med 2 skønne bands torsdag, samt en skøn Johan efterfølgende + en nem fredag. Pludselig er det atter ferie. Juhu!

lille glad tanke.

Søndag d. 25 marts, var aftenen for serenadesang i s-toget mod Københanvs hovedbanegård. En meget fordrukken mand, valgte at dedikere "Kald det kærlighed" til min kæreste og jeg. Det var en yderst smuk hæs røst der kom ud af hans mund - og hvorefter han så tilføjer: Det er da kærlighed, ægte kærlighed, det kan jeg da se.



Vi svarede ej. Måske af pinlighed, måske fordi det ikke var så vigtigt.
Sandheden skal man høre fra fulde folk og børn.

Kærlighed. Dig elsker jeg.

små samtaler fører til tanker.

Min hjerne er en stor melankolsk opholdsplads.
En plads hvor masker deler sig i det fjerne,
hvor farver er paletter uden nogen farvekerne.
Min hjerne hvisker fortid sammen med fremtid,
ser en verden uden for min egen samtid.
Alle tager deres masker på og bærer den med fryd,
senere viser det sig, at det skulle have forestillet en lyd.
Lyden af musik der skulle samle og genforene,
samle de faldne masker til stolte bærere og fornemme mænd,
skabe en fortid, et scenario af sammensmeltede scener.

Brevet havde en fortid, nu trykker vi bare send.

Kom nu frem, kom tilbage, bliv mænd igen.

Roma, roma.

Hjemvendt fra Rom. Hjemme fra bustur, kan man måske rettere sige. Synes ej vi lavede andet end at køre i bus. Men selve det gamle Rom, alle de smukke, ironisk nok, gamle ruiner der vidner om en fortid, så langt større end vores nutid. En tid, der var så meget forud, som blev ødelagt af naturen, ødelagt af menneskets magtbehov samt behov for at komme videre. Man kan så spørge sig selv, hvad vi er kommet frem til. Når jeg ser på det gamle Rom, ser jeg storhed. Præget af et samfund der bestod af opdeling, men alligevel bragte det så meget med sig. Slaverne var der, i hobetal - og alligevel ser det hele ud til at have fungeret. Peterskirken, det mest ekstreme eksempel på historiens ændringer, samt magt. Men hvilket resultat. Bernini og det han fik lavet. Paven og hans aflad der førte til reformationen og til nye religioner. Der er så meget historie i det hele. Så meget storhed, så meget magt. Og alligevel er det smukt at se tilbage på - fordi man fornemmer en menneskelig tilstand, ligesom i Ægypten, der var langt over vores idag. Fremskridtet har måske været et tilbageskridt. I hvert fald hvis man ser på Herculanum.

Men oplevelsesrigt har det været. Meget positivt, meget negativt. Alt i alt, som jeg havde forventet - og ganske skønt. Lige nu glæder jeg mig bare over at være hjemme. Kom hjem til brev fra Sødlingen, en kæreste der pludselig var ved min side igen. Troede ikke helt jeg ville savne det så meget - lille DK.

Mine tanker er så mange. Men jeg ønsker mig nye bukser - lige nu.

Juhuuu!

Fantastisk så hurtigt den her uge er gået. Nu har jeg købt panodiler, slik, frugt og kiks til turen (Studietur til Rom).. Dog er der sket den ubehagelige ting, at jeg er blevet syg, igen. Ikke så det går ud over min krops fysik - men min hals er ikke i stand til at indtage noget som helst. Som om jeg har fået proppet en tennisbold ned i halsen, ganske ubehageligt - især nu, hvor jeg lige var blevet rask.
Derudover glæder jeg mig uendeligt til turen derned. Det bliver så vidunderhyggeligt. Tror næsten jeg har styr på pakningen og det hele, der er i hvert fald ikke noget at gøre når bussen kører. Dog kunne jeg godt tænke mig, at jeg havde råd til nogle blade at læse i. Bare sådan for underholdningens skyld - men det er ikke lige det første jg gider bruge penge på.. Måske skulle jeg spørge moderen når hun kommer hjem. Hæh. Og vores studietrøjer er også ankommet. Lidt for store, men rare. Jeg regner i hvert fald med at lalle rundt i den hele tiden.

Rom - Here we comes.

Forår.

Der er bare noget ved det billede, som jeg finder - både fristende, omend også ganske sjovt. Det ser så dejligt underholdende og surrealistisk ud. Med et twist af bagtanker. Jeg lider gerne den blanding :)

Men ja. Nu er dansk 2.g's opgave afleveret, kæresten er smuttet hjem, efter en vidunderlig weekend, jeg klør i hele min nakke og på min arme, så det er til at blive gal af, jeg har nydt solen med Mie på nogle paller ude i gården foran musik, jeg har gået tur uden jakke, jeg har mærket forår, jeg er blevet mere og mere afhængig af min Mp3, og jeg smiler.

Men jeg kan ikke helt forstå, hvorfor vinteren bringer mig så meget negativitet. Men jeg føler det letter, allerede nu. At jeg er tilbage, at der er en masse skønne ting. Omend vil jeg gerne have lov til at ønske Thomas Helmig langt væk med hans "Koooooom nuuuuu".. God.. hans stemme. Pyha.

Det er Rom på fredag. Wow, det er så vildt. men alligevel lidt øv. Vi skal kun være der til onsdag. Videre til Trier, og så hjem. Men jeg tror det bliver great. Jeg tror det bliver sjovt - jeg glæder mig. Og savner min elskede Johan, allerede. Men jeg nyder min dyne, tanken om at jeg måske har fundet den skuespiller, jeg gerne vil læse hos - hvis det altså er muligt. Og mon jeg tør? Men der er forår i luften. Jeg tør godt.

tanker om forår.

Hvis nogen skulle være i tvivl

- så savner jeg forår,

sommer,

farver,

blomster

og sol.

kjdhfskdjhf

sdgsdg

sdgsdg

© Sarah Bundgaard

spas og opgave.

Ligger her i sengen, og føler mig noget så smadret. Men på en måde, som jeg så sjældent er - tømmermænd kalder de unge det vist i dag, pga. fuldskab. Men uh ja. Det var en rar rar festivas. Når folk er sammen med deres omgangskreds, og føler sig bedre tilpas, så fungerer klassen bedre, selv alle os, der ikke hører til dem. For hyggeligt var det i hvert fald. Bare at danse det meste af tiden, føle sig fuld og glad, føle det hele trygt og grine sammen med en masse folk, plus at snakke. Jeg glædes, i meget stor grad. Plus at jeg kan komme nogle fantastiske timer og 1 dag sammen med Johan oveni. Vi har været sammen i stort set 11 måneder nu. Det føles som meget længere tid, som om vi altid har hørt sammen.. Hvor jeg dog elsker dig <3

Mjåh. End of the day. Lavet en del forarbejde til min opgave, og alligevel føler jeg ikke, jeg er nået nogen steder. Men, det er jeg jo nok.. Tågesnak. Og jeg er træt, glad og tilfreds. Har befundet mig under dynen m. com på skødet hele dagen - så andet er vel ikke muligt.
Godnat - damn det her er uinspirerende læsning.

Tilbage på sporet.

Ja, så småt da. Snøfter stadig, og mit hoved er tungt som bly og nægter at adlyde det indre i mig, der hedder koncentration. Men det vender nok tilbage. Eller også, udvikler jeg mig bare baglæns med alderen.

Old-prøve-eksamen. Yes sir. Et stort 10-tal, og egentlig også et lille 12-tal som min rare lærer sagde. Føler mig lidt klog. Og alligevel - jeg har jo bare sagt ting, der er taget fra en bog og sagt med ord.. Selve det, er jo ingen kunst. Tror aldrig jeg lærer at forholde mig til begrebet eksamen.

En skøn aften med den kære igår. Virkelig skønt. Og bare det, at vågne med ham om morgenen - Uh.. Han er så smuk.

Og Så er det dagen hvor Ungdomshuset blev revet ned. Trist, egentlig. Og latterligt, at der ikke kunne være en anden løsning på det problem. For mig at se, er der så mange andre løsninger - men ja. Væk er det. Håber bare et og andet sted, at de vil finde et andet sted, tage i mod det, og gøre det til deres eget. At starte et nyt sted, er vel ingen synd? Selvom det gamle, ganske sikkert havde sit eget specielle - helt sikkert.

Derudover skal jeg holde rigtig hyggeaften med forældrene i aften. Popcorn, film, skøn mad og det hele. Alle i huset er syge. Min far hoster som en gammel 90'årig når han skal grine (ret underholdende!) og min mor er en omvandrene bombe af snot og god gammeldags sygdom. Men, det er faktisk meget hyggeligt. Tænker nogle gange over, hvordan det bliver at flytte hjemmefra. For jo ældre jeg bliver, des bedre får jeg det med de to gamle. På den rigtig gode måde - som egentlig gør, at jeg ikke har travlt med at komme hjemmefra. Men self glæder jeg mig til den enedegyldige selvstændighed efter gym. Det bliver fantastisk - og meget meget skræmmende.

Lektier, 2.g's opgave og skole? Jaja.

Det har været så skønt at være syg, og være væk fra det hele. Jeg glædes.

Og Tobias Trier er nu engang fantastisk.