Hallelulja.

Er en smule sentimental i dag. Jeg har for en gangs skyld taget mig sammen, og lavet noget andet end at være i sengen og se Smallville. Vasketøjet er ordnet, værelset pænt og luftet igennem, den snavsede dug er smidt til vask, der er orden i mapperne fra 1. semester, hvor semesterplaner er adskilt fra noter og opgaver lagt i mappe for sig med diverse hjælpemidler. Derefter kastede jeg mig over musikken. Virkelig lang tid siden jeg har nydt og bare lyttet til musik i sin simpelhed. Den glæde er lidt forsvundet til gengæld for togture og travlhed, hvor jeg ikke kan overskue at høre musik fra Ipod'en samtidig. Jazzkamikaze er blevet nydt, men hvor det absolut bedste nummer er halvsmadret. Hercules med fantastiske engelske gospel sange er også blevet nydt i fulde drag, og lige kører Rufus Wainwright så stiller og roligt med hans fortolkning af "Hallelulja". Efter 2 år, hvor jeg har tænkt på at skulle skaffe cd'er med denne fantastiske sanger, så har jeg faktisk ikke fået taget mig sammen. Dvs. at jeg snarligt går på jagt for at hitte noget mere fra denne vidunderlige mand, som kun kan smuk lave musik. (Det er i hvert fald hvad jeg går ud fra.) 

Men ja. Gammel musik bringer gamle minder frem. Tiderne fra TenSing popper op, og jeg aner inderst inde overhovedet ikke, hvad jeg har tilbage fra den tid, andet end en bunke fordomme overfor guitarister og trommeslagere, som stadig ikke er blevet nedbrudt. Så er der minder fra tiden hvor Katrine og jeg tæskede rundt og hørte Tue West og udforskede landets stationer sent om natten. Minder fra en tid i gymnasiet, der faktisk var god og som jeg har fortrængt til fordel for al lortet, der ellers kom med tiden. Minder fra dengang man havde bedste veninder, som man så hver dag og ikke havde andet ansvar overfor, end bare at være sammen. Så kommer alle minderne fra da jeg mødte Johan, og al hvad det har bragt med sig. Der er så meget som jeg er så uendelig bange for at miste, fordi det alt sammen bærer på ham og det forhold jeg har med ham, og ikke på de venskaber jeg selv ønsker i dagligdagen. Og så på et andet punkt - mindet om hvor skønt det er at være med i hans verden, og være en del af den, med alt hvad den indebærer. Især alle de oplevelser der har været, om som næsten flyder sammen, men forhåbentlig kommer stærkere tilbage med tiden. Tingene vælter frem; Studentertiden, folkeskolen, mine fantastiske to små nevøer, tivoliture, Venedig og mest af alt alle de nye oplevelser der er kommet indenfor så kort tid: Teatervidenskab og alle de mennesker det har ført med sig, alle de gode oplevelser. 

Jeg kan ikke helt følge med i det hele. Ny et nyt job og snarligt igang med nyt semester. Gad vide hvor jeg ender henne.  

Mere sygdom.

Synes efterhånden at al det her med sygdom landet over er ved at blive en smule for meget. Ikke nok med min madforgiftning i december, så er jeg nu så heldig at have fået en ordentlig omgang influenza. Er i toget på vej hjem for at fejre min mors fødselsdag, dopet på panodiler og en meget øm og snottet næse. 

Synes det virker vildt med sygdom over det hele. Mange fra mit hold var syge juleaften og tiden derefter, samt hende jeg bor med og hendes søn. Håber bare ikke at jeg bliver overdrevet eller langvarig syg i denne omgang, da jeg skal så mange dejlige ting i denne uge. Onsdag bliver jeg nødt til at tage fri for arbejdet, torsdag skal jeg mødes og hygge med Juliebaben, fredag skal jeg mødes med de dejlige piger fra holdet og høre Lauras forsvar for sin Phd. Bliver ganske spændende, især nu hvor vi har hørt om kære Gertrude Stein i hver eneste forelæsning og faktisk ikke aner hvem damen egentlig er. Så bliver der også yderligere

 mulighed for at sladre om hende og Jarlen. 

Ellers har Johan passet noget så fint på mig i de her sygedage. Søndags var vi inde og se "The Spirit", hvilket faktisk er en okay film. Ikke det store at komme efter sådan handlingsmæssigt, men humoren var da okay. Dog var castet noget så råddent, men al respekt for det tegneseriemæssige. Det skal siges, at filmen klær' sig bedst i biografen, og nok ikke vil være det store hit på det lille fjernsyn derhjemme, da farverne og alle de små detaljer højest sandsynligt vil gå til spilde. 

Under alle omstændigheder, så er jeg spændt på hvad der kommer til at ske i det kommende år. Der er så mange ting, jeg rigtig gerne vil, men jeg ved ikke om der er mulighed for at disse ting kan komme til at ske. Det minder mig om den hyggelige nytårsaften m. Karen og derefter hos Lise m. Marie, Amalie, Cleas og Kasper. Lige et billede derfra: