Et bittert menneske.

Jeg kan ikke forstå hvor al vreden, bitterheden og brokken kommer fra. Det kommer fra en kilde som jeg ikke er bekendt med, og dermed ikke kan tage seriøst. Jeg kan derfor ikke tage mig selv seriøst. Misforstå ej. Jeg holder af langt de fleste mennesker, om jeg kender dem eller ej. Jeg ser det bedste i dem og prøver at forstå deres handlinger, ud fra hvem de er og har oplevet. Alligevel opstår denne eviggyldige følelse af afsky og behov for bagtalelse og brokkeri. For det er så nemt at dømme de andre. Det er så ufattelig nemt at finde det hele så overfladisk, at man ikke gider tage del i det.

Og det er netop det overfladiske, der er problemet. For hvad er overfladisk? Når denne overanalysering af hjernen nu er igang, kan jeg lige så godt fortsætte. Overfladisk er når det ikke føles ægte, ikke føles direkte. Men hvornår ved jeg, at min samtale med en anden har betydning, at det faktisk fører til noget. Skal det føre til noget overhovedet?

JA - runger mit hoved. Det skal føre til noget. Hvordan kan jeg bruge timer på en samtale som ikke fører til noget, og som jeg ikke husker noget af dagen efter. Hvis det hverken fører til nærvær, kærlighed, glæde, vrede, skuffelse, direkte foragt eller nogen som helst følelse andet end ligegyldighed - er det så det værd?

NEJ - skriger det igen inden i mig. Det er det ikke. Og efter så mange års kamp med denne overfladiske følelse af ingenting i samvær med mennesker som ikke udviser nogen anden personlig passion overfor dig, andet end det moment, ja, så står jeg af.

Det skal føre til noget, det skal give noget. Den menneskelige kontakt fungerer ikke for mig, hvis ikke den skaber noget. Så er meningen med det meste ligesom forsvundet. Jeg kan ikke bruge ingenting til noget. Jeg kan bruge følelser til noget - alle former for følelser i situationen. Men når situationen fører til ingenting, når det eneste der er tilbage, er et selvtilfredst smil af overlegenhed overfor en verden som er mig langt overlegen i alle henseender, så er det ligemeget. Så er det måske bedre at føle sig undertrykt. Så er der måske noget at kæmpe for? Og tag det nu ikke for bogstaveligt. Ingen skal undertrykkes, men i tanken, rent teoretisk, så skaber det måske mere. Så ville der være en kamp. En kamp der ikke eksisterer inden i mig.

Det næste er så at spørge: Hvorfor ønsker jeg overhovedet denne kamp?

En lille hyldelst til weekenden.

Weekendens opture:

1. Jeg elsker at vågne til en ny dag og en ny fornemmelse, også selvom dagen før indhenter dig senere på dagen. Det jeg prøver at sige er; når man første gang åbner sine øjne om morgenen og bare mærker, at man faktisk er til stede - så føles det hele nyt og rart. Har for nylig opdaget, at jeg sætter uendelig meget pris på den følelse, hvad end der så sker senere på dagen.

2. Venindehygge med Pia, som jeg ikke havde set siden oktober sidste år, er stærkt vanedannende. Så dejligt bare at lave simpel mad, snakke i timer, se en masse film og gå lidt for sent i seng fordi munden løber så hurtigt den kan.

3. Min løbebluse venter forhåbentlig derhjemme.

4. Min garderobe med mangel på bøjler.

5. Indtil videre fri mandag også.

6. En bette smule afklaring og følelse af ro i maven.

Endelig!

Efter desperat søgen og nu mange timers forsøgen er den på vej til mig;

Og hvor jeg glæder mig til at løbe i den med mine læææækre løbebukser ligeså.

Gogogo!

Jahuu!

Livet er grundlæggende fantastisk; for med det i baghovedet, så bliver alt lidt sjovere og lidt nemmere. Selvom nogle ting ikke helt ender med at være som planlagt eller ønsket, så er der måske en lidt anden mening med det.

Jeg har i hvert fald haft nogle helt fantastisk dage i min friweekend og denne mandag. For det første er hygge med mor og far det dejligste og mest afslappende der findes. For det andet er det dejligt at have en vidunderlig kæreste. For det tredje er det fantastisk at have veninder som Karen, hvor man bruge en hel søndag på at spise, snakke, drikke kaffe og diverse - for derefter at vade København rundt i næsen en time, for at finde ud af hvor og hvilken film der skal ses.

Og hermed følger en stærk anbefaling af: Pecious

Hvis USA fortsætter med at lave film som denne, så kunne det være interessant se hvad der skete

med befolkningen. Filmen er usandsynlig godt lavet, og for en gangs skyld ender det godt, men ikke for godt (som

de ellers har en tildens til derovre). Jeg håber virkelig den vinder en Oscar eller to.

For det fjerde, så er bror-søster hygge stærkt undervurderet og noget der er dyrket for lidt. Havde den hyggeligste aften med min storebror, der inkluderede god kebab på Nørrebro, hygge i Palads' cafe - der faktisk er anbefalelsesværdig hyggelig - og så med ægte Disney hygge og glæde. Hvis der er noget som min bror og jeg aldrig vokser fra, så er det vist Disney. Og med dette kommer endnu en anbefaling som ikke kan råbes højt nok:

The Princess and the Frog..

Er fuldstændig vanvittig fantastisk! DISNEY IS BACK! Og når så vandene omkring mig har lagt sig, så kan jeg starte forfra og anbefale den endnu mere - dog kun på originalsproget. Det andet skal man holde sig fra. Tegnefilmen, som den rent faktisk er denne gang, kan noget som animerede film bare ikke kan. Det er som om tegnerne har sparet op i alle de år der er gået siden sidst, og de har bedrevet et farverigt mesterværk der er forbandet smukt lavet. Dog forstår jeg ikke helt hvordan små børn kan se denne uden at blive skræmt fra vid og sans, for elementerne er noget så voldsomme af og til. Eller også er børn bare væsentligt mere hærdede end dengang jeg så tegnefilm som lille. Men køb den så snart den udkommer, og nyd musikken og stemningen. Det er godt som bare pokker.

Og oven i det hele kan jeg afslutte med at sige, at jeg nu har fået shoppet helt igennem; alt basic er blevet købt, 3 lækre kjoler er tilføjet i samlingen, ti nye par sokker, en cardigan, hipsters ooooog - tadaaaaa - Løbebukser! Så er jeg godt på vej. Nu mangler jeg bare løbebluse og nye sko, til den tid. Så er det bare med at komme igang!

Fødselsdag!

Nu er jeg blevet smukke 21 år, en alder som jeg har det usandsynlig godt med. Ung, forvirret, en snert at voksenhed og selvstændighed - lige mig. Dertil kommer en masse nye tiltag som forhåbentlig skal spice min hverdag lidt op.

Havde en fantastisk dag sammen med min familie og fik de smukkeste og mest perfekte gaver. Nu kan jeg få stillet lidt af min shoppelyst og besmykke mig med lææækre smykker. Og så skal jeg vist have købt mig det løbetøj! Nu står den på morgenmad med moderen og faderen, afslapning og hygge og måske en lille bytur i kbh i aften - who knows.