Nu' det nu.

Jeg er et lille rystende menneske med kort hår. Jeg er sygt nervøs. Jeg skal flytte i dag, og følelserne sidder helt ude i de yderste hudceller. At forlade Gentofte føles fuldstændig surrealistisk. Jeg har kun flyttet 1 gang før, som jeg kan huske, og det var hjemmefra. Det her føles, næsten, som at flytte hjemmefra. Min trygge base skal forlades - sikkerheden forsvinder i en og anden grad. Og så troede jeg, det var en drøm, da jeg vågnede med mit hår. Det er uuunderligt. Men fint. Flot måske. Jeg ved det ikke.

Panik!

Ps. Mig pt..

Forår 2011

Flytning.

Det sker. Lige om snart. Som i nu. Som i, i morgen, fredag d. 29 april, 2011.

Jeg er ligesom Rapunsel i "Tangled" - Det ene øjeblik lykkelig for at komme ind til byen og væk fra forstaden Gentofte, det andet øjeblik dybt ulykkelig over at skulle forlade min trygge hule. Et er sikkert - mit hoved er kaos, men det hele skal nok gå. Jeg skal forresten klippes nu i dag. Spændende!

Åh ja. Det er så typisk. Når man skal væk fra et sted, opdager man alle dets fordele. Jeg har de sidste par dage siddet ved søen og læst i op til tre timer og slappet af i en enkelt. Jeg har altså brugt hele min mulige eftermiddag ude i virkeligheden. I dag blev det krydret med en god omgang Gentofte pizza - som aldrig bliver dårligere, især ikke når den bliver lavet og givet i hånden på én, af den søde unge pizzamand med de store brune øjne. Det har virkelig været en dejlig eftermiddag, og man opdager virkelig hvor meget man kan nå på en dag. Længe leve påskeferie!

Jeg har fået læst det jeg skulle indtil videre, stort set - og i aften skal jeg bare hygge med Johan og høre et og andet elektronisk halløjsa.

Lige nu vil jeg gerne blive boende i Gentofte. Men nok mest fordi min udlejer ikke er hjemme lige nu, og det hele føles som mit.

Gentofte

Jeg kommer til at savne Gentofte.

Jeg vil savne:

-Den sorte kat der soler sig på villavejen ned til stationen om sommeren
-Stilheden og den absolutte og garanterede fred
-Søen og min soldnedgang
-Det smukke lys dagen lang
-Fuglekvidr når jeg vågner
-Brugsen og Netto (der har åbent hver dag til kl. 22 og IKKE er en døgnnetto - Gentofte rocks!) lige ved siden af hinanden, et bibliotek lige overfor hvor jeg bor og bageren lige ved siden af, for ikke at glemme ParadIS lige nede om hjørnet
-Det allerstørste savn bliver nok pizzeriaet - TAK! Du har givet mig så mangt en god madoplevelse

Ting jeg ikke vil savne:

-Min udlejer der er hjemme hele tiden
-Min udlejer der står op kl. 6 om morgenen og stadig ikke har lært at opvaskemaskinen larmer når man tømmer den - også selvom man gør det langsomt..
-At dele køkken og bad, som ikke føles som mit eget
-Min udlejers sønner
-Vejen der føles så lang ind til byen
-At der virkelig KUN er pizzeriaet som takeaway
-De evige problemer med S-togene

Listen opdateres højest sandsynligt efterhånden som jeg bliver mere og mere melankolsk, og mere og mere irriteret.

Studiekaos

Jeg har været til studievejleder.

Det var forvirrende.

Og givende.

Ham der Allan er ét stk god studievejleder! Derudover bliver jeg mere og mere hidsig på København Universitet og deres måde at forvalte studiet på. Paradigmeskift er noget de frygter, noget de vil kæmpe imod, som enhver forstokket mand med magt i enhver tid og samfund. Det kan man efterhånden blive lidt træt af. Rothstein er og bliver en fantastisk mand i den henseende - ekstrem eller ej.

Men men. Planen er lige nu:

1. Jeg søger merit (ansøgningen er næsten færdig) for et enkelt fag og ser hvordan det går - det vil give mig mulighed for at læse et tilvalgsfag i stedet.

2. Jeg tager ikke gymnasierrettet tilvalg.

3. Jeg overvejer meget at tage et helt andet tilvalg end teatervidenskab, hvis min SU tillader mig det - det skal jeg også igang med at undersøge.

4. Jeg skal til at kaste mig over fagrådet og studienævnet, for at kæmpe for mit japanske sprogvalg, samt det faktum at studie er gammeldags i opfattelsen af, at alle kan fransk og tysk som standard - det er jo netop ikke tilfældet i dagens Danmark.

5. Derudover overvejer jeg at tage tilvalg i Japansk, for at få den kulturelle vej med mig også - det vil give mig basis for noget særligt, og måske være med til at bane vejen for en større chance for en Ph.D. - der er ingen på KU der aner en skid om japanske eller kinesiske religioner, suk. Men det er kun hvis meritten går igennem og hvis der er SU nok. Jaja, der var ingen der sagde det skulle være nemt. Studievejlederen gav mig derudover den ide, at hvis den japanske vej virkelig er en, jeg vil gå, så kan jeg tage gymnasierrettet tilvalg i japansk, for at få det ekstra materiale og stof med mig videre.

6. HVIS nu SU og merit fejler så overvejer jeg at læse sprog, der har med gnostiske og apokryfe tekster at gøre, så der skal jeg forbi Podemann og lige høre hvordan den verdenssituation ser ud.

7. Hvis det hele er noget lort fortsætter jeg bare den nemme vej: Teatervidenskab som tilvalg, direkte til kandidat og så se hvad der sker. Jeg er bare virkelig blevet hooked på at skabe mig en særlig profil, som jeg for det første kæmper for, men også fordi det vil give mig muligheder, som ingen andre har. Det er fristende, er det.

Nu er der sat en masse ideer igang, og det føles godt.

Jeg har lige imprægneret mine nye sko - de er fantastiske. Nu skal de snart indvies til det danske forår, så snart regnen og stormen har lagt sig. Derudover er der snart flytning. Det er fascinerende - meget. Lige nu synes det hele så stort, og jeg orker egentlig ikke at kæmpe for noget som helst, men efterhånden er man nødt til at indse, at det er vejen frem, hvis man vil noget som helst.

Mit knæ er stadig fucked. Blåt mærke eller ej, det er noget skidtmas. Nu krydser jeg arme og ben for at jeg får det handicaptillæg. Et lille ønske til et og andet derude opstår, må jeg indrømme - behovet for en hjælpende hånd udefra vokser - og min hjerne kan ikke finde hjælpen andre steder end i det ukendte, hvis noget sådant eksisterer. Jeg er ligesom alle andre - min hjerne ligesom alle andre. Det interessante kunne så være at undersøge hvorfor pokker det behov opstår. Jeg ved bare, at det er der - tro eller ej.

Jeg har haft nogle fantastiske dage med Johan. 5 år, sådan cirkus, og det blev fejret med Sushi - eller egentlig ikke så meget en fejring, men bare en hyggeaften. Under alle omstændigheder så var det fantastisk lækkert, og jeg lever stadig højt på oplevelsen. Jeg har fået alt for lidt sushi det sidste stykke tid.

Og nå ja. Jeg har jo ej nogle penge. Men derfor har jeg da brugt 1000 kr på sko alligevel. Ikke hvilke som helst sko - de sko jeg ikke kunne få sidste år og heller ikke havde råd til dengang. Nu var der bare lagersalg - og jeg er nu indehaver af 3 stk alt for lækre og dyre Billi Bi-sko. Åh hvor er jeg lykkelig. Jeg har sparet 1500 dask. Åh. Det er smukt.

Flytning!

Der sker lige pludselig en masse. Mit værelse er opsagt pr. 1 maj, og jeg flytter ind hos Johan! Alt er planlagt til d. 29/4 og jeg krydser fingre for at folk kan komme og hjælpe. Så må jeg se hvordan det hele går, på alle punkter. Jeg glæder mig dog til at komme ting i kasser og se hvor meget af mit liv der skal beholdes, smides ud, pakkes ned, organiseres og nydes.

Indtil da skal jeg prøve at komme levende igennem denne måned, hvordan det så end gøres med så mange ting kørende rundt i hovedet. Denne måned er lort på mange måder, og jeg håber at undgå stress som på teatervidenskab.

Men jeg skal ikke klage. Selv om jeg har en dårlig periode hvad angår læsning og så meget andet - mest fordi det er så uinspirerende så meget af det - så får jeg hygget, snakket og festet med en masse dejlige mennesker. Sarah og jeg fik endelig afholdt en mini-disneyaften sammen med Anna; det var skønherligt at få nydt lidt Mulan og Pocahontas igen. I aften skal der hygges med Sunna og Mia, i morgen med min mor på La Glace - og så skal jeg selvfølgelig læse en hel masse (host host).

Kryds fingre for det hele. Jeg har brug for heldet.