for egen skyld.

Mjah. Forstår ikke helt tiden. Synes der sker alt for meget - 18 år, ansvar, SU, højere løn, problemer med feriepenge, flere lektier, større behov for at slappe af, intet overskud til tanken om en måske lidt ensom sommerferie (og dog er sommerferie det eneste, der gør, at jeg holder skole ud), synes jeg ser min kæreste for lidt.. blabla.

Derudover, så går det hele jo godt. At brokke sig er et overflodsproblem. Jeg har verdens mest fantastiske kæreste, en okay dagligdag, et fint job, penge nok, min Sødling, jeg har livet, jeg har mig selv, der er min Mp3 der venter på at blive fyldt med musik, der er kærlighed og varme at komme hjem til.

Hvem snakker jeg til? Overtaler kun mig selv.

glæde.

Det er mandag, og det er ikke spor rart. Men alligevel er det. For der er kun 5 dage til, at der måske sker lidt ændringer. Der er kun 5 dage til weekend og mere glæde, der er kun.. ja. Hm. Knapt så lang tid til at jeg blive myndig. (Hvilket i sig selv er et mærkværdigt begreb.) Der er.. Hmm. Få timer til at min broder kommer hjem og besøger, og der er.. alt for lang tid til weekend, alligevel.

.. det er lige det der med, at forblive positiv.