Stemninger.

- Er pt. meget sulten, og overvejer en ordentlig omgang usund, dejlig hvid pasta, uden så meget andet til. Hmm.
- Savner Venedigs lys og glæde midt i efterårets kommende mørke, der gør, at man ikke engang kan gå en aftentur om søen.
- Og for den sags skyld heller ikke løbe en aftentur, uden at være bange for mørket. Øv.
- Glæder sig dog meget til d. 10 november, hvor noget meget meget meget lækkert lander hos mig. Uha. Kæmpe forventing og glæde, og mega omkostninger.
- Ved ikke helt hvorfor jeg har betalt omkring 500-600 kroner for et sleeve, til denne vidunderlige ting...
- Glæder sig over sit studie, men er en smule bekymret over min oversociale trang.
- Måske burde jeg læse noget mere, og tage det mere seriøst?
- Orker ikke helt tanken om vasketøjet, der skal hentes fra loftet. Der er jo også mørkt nu om aftenen.
- Har endelig fået en venlig mail fra 3, der endelig sikrer mig en forlængelse af min abonnement og det nye, lille, lækre usb-net. For kun 5 kr. Det er lige til at klare. Men det tog også kun tre opkald og en halv-irettesættende stemme.
- Er glad når jeg ser min kalender, og ser alle de rare ting der sker, men er en smule mistænksom vedrørende min økonomi. Især hvad angår december.
- Tænker også glad tilbage på en dejlig og vigtig aften med Johan igår. Min dejlige.
- Og så en dejlig ferie, der nu er overstået. Desværre. At se Diana var skønt, og hyggen med gamle, velkendte ansigter var rar og dejlig. Og så Toke og Camilla, Daniel og Samuel. Mor og Far, og besøget af Katarina oveni. Det har været en aktiv ferie.
- Er spændt på hvad det vil sige, at være producent - sådan mere detaljeret. Og glæder sig til at komme igang.

- Vil nu smutte ud og lave en og anden form for mad.

Nu som anmelder!

Nu er jeg på nettet med min første anmeldelse af "Darwins Testamente", dog med en enkelt skrivefejl. Men én gang skal jo være den første.

Læs den her!

(Fordi jeg havde glemt,
hvor simpelt og genialt,
dette billede er.)

Hvor mange gange i sit liv når man at gentage sig selv? Parret overfor mig sad og snakkede om blæst, og hvordan det føltes som minusgrader, når det nu var på vej til at blive koldt. De var nok omkring de 70 år, glade og med dejlige smil i øjnene. Men samtalen satte egentlig det hele lidt i et yderligere perspektiv. Jeg vil så gerne undgå at gentage mig selv og dermed gøre noget nyt hele tiden. Men tingene vender tilbage, puster dig i hovedet og minder dig om, hvor ung du er, og hvor mange gange du kommer til at kommentere kulden i forbindelse med vinden.

Måske er der en grund til, at jeg er en dårlig small-talker;
Jeg forstår mig ikke på at gentage snakken om vinden og kulden.
Det virker ligesom underforstået.