Der er sket ting, som gør, at denne blog nok aldrig kommer videre. De over 5 år der er gået, har været de mest fantastisk og en del af mig som aldrig forsvinder. De har gjort mig til den jeg er, skabt så meget hygge og gode oplevelser. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker, og jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til måske ikke at se dem igen.

Mest af alt én enkelt person, som jeg aldrig kan takke nok, og som jeg altid vil have i mit hjerte. Som jeg altid vil tænke på, altid vil huske, altid vil savne, altid vil være der for, ligemeget hvor meget tid der går. Jeg forstår stadig ikke hvordan og hvorfor tingene udvikler sig som de gør - men der sker åbenbart ting, som kræver forandring. Jeg håber det hele inderligt går op i en højere enhed en dag.

Lige nu er jeg alene.