Ønskeliste til de kommende penge der skal bruges! -

.. (men desværre også gemmes til afbetaling):

Højtaljet nederdel ala denne:

En sort kjole, der stort set er købt, men som jeg stadig mangler bekræftigelse på. Derudover mangler jeg endnu en sort, neutral men stadig lækker afslappet sort kjole.

Vil forfærdelig gerne have en klipning hos Stuhr snart igen, og en farvning - men tør ikke tænke på omkostningerne til mit hår.

Et par almindelige comboybukser i mørkt materiale.

Penge til alle de bøger jeg føler, jeg mangler, når jeg går forbi boghandleren.

Hårpynt og behagelige arbejdsbukser til netop arbejdet.

Ny cardigan. og nyt undertøj.

Og sådan kan jeg rent faktisk fortsætte uden at føle mig det mindste krævende. Min garderobe er døden, og har så meget flot der bare hænger, men bare ikke lige passer osv.

Hverdagens dramaer, der gør det til ikke-hverdag.

Jeg er faldet til i Illum, og får ganske meget ros for at gøre det godt. Det er skønt at blive bekræftet selv i de små ting, når man får at vide; at jeg da virkelig er blevet god til de cappuccinoer. Men jobbet er åbenbart ikke lutte lagkage (bogstavelig talt). I dag var det lidt som om alle katastrofer skulle falde sammen: At skære sig to gange, brænde sig på kaffen, klemmelus og en god bunke neglerødder efter uendelig opvask. Det er dog ikke rigtig noget at brokke sig over, set i forhold til den stakkels pige, der i dag fik fingeren i klemme og mistede en del af sit yderste led på fingeren. En noget så ubehagelig oplevelse, som ingen egentlig så, men som gør ret ondt bare at være tæt på. Jeg håber hun har det godt og får god hjælp og støtte - bedste tanker herfra. Det er sådan ca. det værste der kan ske på en arbejdsplads - at miste noget der ikke kan gøres helt igen.

Nå ja, og så for at afslutte med noget mere opmuntrende - Mike Sheridan, Brian Laudrup og Jonas Bjerre var alle en del af gårsdagens passeringer. Meget imponerende, da jeg ikke har spottet en kendis stort set siden jeg flyttede hertil.

I morgen: DST og så Helsingør med Johan. Glæder mig til at se de små igen.

Dagens tanke:

"Jeg vil gerne have, at din tandbørste bliver stående ved siden af min."

En afskedsdag.

Jeg drukner i indre usynlige mavesmerter der vender sig og giver kvalme. Kan ikke give slip på H3K, det lever indeni mig og for at være helt ærlig, så vil jeg savne det som intet andet før. Jeg prøver stadig at vende det til noget positivt, måske kommer det en dag. Det er sidste aften i aften, og jeg skal stå på min pind i Illum.

Ville ønske jeg kunne stå lidt bi endnu, min kære Svabergast.

De rørende momenter.

Jeg sidder og nyder de sidste vagter på Bellevue Teatret i de rolige omgivelser, samt at få penge for at slappe af. Det vil blive savnet i fremtiden. Men eftersom jeg atter skal ind og se "H3K - Hva' I vil" igen i aften, så tænker jeg lidt tilbage på de gode, og særligt specielle oplevelser der har været i løbet af mit forholdsvist korte 20'årige liv.

På toppen er Flammens Muse og H3K - Hva I vil. Disse to forestillinger har været skelsættende i mit liv, og er stadig grund til en del rumsteren, tvivl, forundring og glæde. Noget så fantastisk er kun lavet af netop disse mennesker, som atter fortjener at blive nævnt og hyldet: Lars Mikkelsen, Thomas Magnussen og Klaus Risager.

Herefter står det i musikkens navn: Savage Rose har gjort opfattelsen og kvaliteten af musik til noget helt nyt for mig. Selvom jeg aldrig nåede at opleve Thomas Koppel (i hvert fald så jeg kan huske det) i levende live, så har disse koncerter nået ind i hjertets hulrum og gemt så megen glæde. De aftenener ville jeg have ønsket havde varet meget længere.
Tue West var stort set alle mine teenagerår, og hans koncerter var fantastiske, oplevelsesrige og gav så mange fantastiske rejser og en person udvikling. Katrine skal også mindes her.

Turen til Berlin i år, hvor jeg oplevede ægte Commedie dell' arte skal også nævnes. Inden for den genre har jeg aldrig set noget, der er blevet fortolket så godt, præcist og rammende.

Fælles for alle disse oplevelser er følelsen de har frembragt; det ultimative og uopnåelige kunstneriske niveau - på en og anden måde og alle gange forskelligt. Men de har følelsen til fælles, og måske er det meget godt, at de oplevelser ikke er at finde over det hele, selvom jeg synes det kunne være spændende at se, hvad noget sådan kunne føre med sig. Så megen energi og livsglæde må ubestrideligt ændre nogle ting rundt omkring.

Another Piece of Beauty.

How easy is it for the proper false

In women’s waxen hearts to set their forms!

Alas, our frailty is the cause, not we,

For such as we are made of, such we be.

How will this fadge? My master loves her dearly,

And I, poor monster, fond as much on him,

And she, mistaken, seems to dote on me.

What will become of this? As I am man,

My state is desperate for my master’s love.

As I am woman, now, alas the day,

What thriftless sighs shall poor Olivia breathe!

O time, thou must untangle this, not I.

It is too hard a knot for me to untie!

Efterår i Gentofte