Jeg er faldet til i Illum, og får ganske meget ros for at gøre det godt. Det er skønt at blive bekræftet selv i de små ting, når man får at vide; at jeg da virkelig er blevet god til de cappuccinoer. Men jobbet er åbenbart ikke lutte lagkage (bogstavelig talt). I dag var det lidt som om alle katastrofer skulle falde sammen: At skære sig to gange, brænde sig på kaffen, klemmelus og en god bunke neglerødder efter uendelig opvask. Det er dog ikke rigtig noget at brokke sig over, set i forhold til den stakkels pige, der i dag fik fingeren i klemme og mistede en del af sit yderste led på fingeren. En noget så ubehagelig oplevelse, som ingen egentlig så, men som gør ret ondt bare at være tæt på. Jeg håber hun har det godt og får god hjælp og støtte - bedste tanker herfra. Det er sådan ca. det værste der kan ske på en arbejdsplads - at miste noget der ikke kan gøres helt igen.
Nå ja, og så for at afslutte med noget mere opmuntrende - Mike Sheridan, Brian Laudrup og Jonas Bjerre var alle en del af gårsdagens passeringer. Meget imponerende, da jeg ikke har spottet en kendis stort set siden jeg flyttede hertil.
I morgen: DST og så Helsingør med Johan. Glæder mig til at se de små igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar