torsdag den 19. juli 2007

Torsdag.

Så, endelig er værelset blevet færdigt. Nu er her hvidt, friskt og rent gulv. Jeg har pludselig hylder fri, plads til alle mine skoleting, og det skyldes udelukkende den kæmpe bunke der ligger ude i gangen. Tror jeg efterhånden har smidt halvdelen af mit værelse ud. Ganske godt klaret, egentlig.
Dog aner jeg ikke hvordan mit værelse yderligere skal udsmykkes - men det kommer nok. Mine vægge er alt for bare, og loftet ligeledes. Organiseret tingeltangel er, hvad jeg savner.

Min kæreste Johan kom tideligere hjem end begregnet, og det var så rart at hygge igår. Snakke om alt, og bare føle sig hjemme i hans dejlige arme. Lidt sukkersødt, men den rene og skære sandhed. Går pænt og venter på ham nu, så vi kan få lavet sen aftensmad.

Turen går til Kolding og min farfars fødselsdag i morgen, og så nogle dage med den kære, og så 3 dage afsted til Sødlingen min. Bliver dejligt endelig at se hende igen, og så dyrke lidt meget Harry Potter, samt forhåbentlig solbade nonstop om dagen. Jeg krydser fingre.

Dog synes jeg lidt, at tiden går for hurtigt, og at det der med sommerferie virker lidt kortvarigt. Men, det nydes i fulde drag - denne skønne sommerferie.

Ingen kommentarer: