mandag den 12. marts 2007

Forår.


Der er bare noget ved det billede, som jeg finder - både fristende, omend også ganske sjovt. Det ser så dejligt underholdende og surrealistisk ud. Med et twist af bagtanker. Jeg lider gerne den blanding :)
Men ja. Nu er dansk 2.g's opgave afleveret, kæresten er smuttet hjem, efter en vidunderlig weekend, jeg klør i hele min nakke og på min arme, så det er til at blive gal af, jeg har nydt solen med Mie på nogle paller ude i gården foran musik, jeg har gået tur uden jakke, jeg har mærket forår, jeg er blevet mere og mere afhængig af min Mp3, og jeg smiler.
Men jeg kan ikke helt forstå, hvorfor vinteren bringer mig så meget negativitet. Men jeg føler det letter, allerede nu. At jeg er tilbage, at der er en masse skønne ting. Omend vil jeg gerne have lov til at ønske Thomas Helmig langt væk med hans "Koooooom nuuuuu".. God.. hans stemme. Pyha.
Det er Rom på fredag. Wow, det er så vildt. men alligevel lidt øv. Vi skal kun være der til onsdag. Videre til Trier, og så hjem. Men jeg tror det bliver great. Jeg tror det bliver sjovt - jeg glæder mig. Og savner min elskede Johan, allerede. Men jeg nyder min dyne, tanken om at jeg måske har fundet den skuespiller, jeg gerne vil læse hos - hvis det altså er muligt. Og mon jeg tør? Men der er forår i luften. Jeg tør godt.

Ingen kommentarer: