Alt det der sker.

Først det alvorlige: Min farfar er nu blevet smukt begravet på en vild regnvejrsdag i Kolding. Der blev drukket gravøl og kaffe i hjemmet på Ollerupvej, som nu står helt tomt og ikke kommer til at holde flere store fester og hygge, nutellamadder, kortspil, snakke osv. Det er underligt. Farfar vil blive savnet for alt hvad han var, for alt hvad han og farmor var sammen og for alt hvad de skabte sammen og gav familien af oplevelser på Ollerupvej. Det er slet ikke til at forholde sig til.

Hvil i fred Farfar.

Med passende mellemrum vil jeg omtale noget mere glædeligt og festligt, faktisk noget helt fantastisk: Berlin. Berlin er mit nye hjertebarn, især efter en så dejlig tur med så dejlige mennesker. Johan, Xenia og Johanna var med dernede, og vi fik oplevet alt det som Berlin måske mere er, end lige det der Mitte - selvom det er et meget stort begreb åbenbart. Der kommer selvfølgelig en masse billeder, denne gang med kommentarer. Der er historier der skal fortælles og huskes, minder og smagsoplevelser der skal gemmes og fuldskab der skal forsøges genskabt i hukommelsen.

Rækkefølgende for ovenstående begivenheder, triste og gode, er omvendt. Først Berlin, derefter begravelse - og det slår jeg mest fast, fordi der er mere at fortælle. Jeg har brugt to dejlige dage med min Søs i Årslev, for ikke at forglemme Alfred. Jeg vil noget så gerne have kat. Men, det var fantastisk hyggeligt, vi fik set en masse film, spist god mad ude og shoppet i Odense, drukket kaffe og sovet en masse. Nu er jeg officielt ruineret - og fra nu af skal jeg leve sundt og på fattigt. Det må kunne lade sig gøre!