Det var forvirrende.
Og givende.
Ham der Allan er ét stk god studievejleder! Derudover bliver jeg mere og mere hidsig på København Universitet og deres måde at forvalte studiet på. Paradigmeskift er noget de frygter, noget de vil kæmpe imod, som enhver forstokket mand med magt i enhver tid og samfund. Det kan man efterhånden blive lidt træt af. Rothstein er og bliver en fantastisk mand i den henseende - ekstrem eller ej.
Men men. Planen er lige nu:
1. Jeg søger merit (ansøgningen er næsten færdig) for et enkelt fag og ser hvordan det går - det vil give mig mulighed for at læse et tilvalgsfag i stedet.
2. Jeg tager ikke gymnasierrettet tilvalg.
3. Jeg overvejer meget at tage et helt andet tilvalg end teatervidenskab, hvis min SU tillader mig det - det skal jeg også igang med at undersøge.
4. Jeg skal til at kaste mig over fagrådet og studienævnet, for at kæmpe for mit japanske sprogvalg, samt det faktum at studie er gammeldags i opfattelsen af, at alle kan fransk og tysk som standard - det er jo netop ikke tilfældet i dagens Danmark.
5. Derudover overvejer jeg at tage tilvalg i Japansk, for at få den kulturelle vej med mig også - det vil give mig basis for noget særligt, og måske være med til at bane vejen for en større chance for en Ph.D. - der er ingen på KU der aner en skid om japanske eller kinesiske religioner, suk. Men det er kun hvis meritten går igennem og hvis der er SU nok. Jaja, der var ingen der sagde det skulle være nemt. Studievejlederen gav mig derudover den ide, at hvis den japanske vej virkelig er en, jeg vil gå, så kan jeg tage gymnasierrettet tilvalg i japansk, for at få det ekstra materiale og stof med mig videre.
6. HVIS nu SU og merit fejler så overvejer jeg at læse sprog, der har med gnostiske og apokryfe tekster at gøre, så der skal jeg forbi Podemann og lige høre hvordan den verdenssituation ser ud.
7. Hvis det hele er noget lort fortsætter jeg bare den nemme vej: Teatervidenskab som tilvalg, direkte til kandidat og så se hvad der sker. Jeg er bare virkelig blevet hooked på at skabe mig en særlig profil, som jeg for det første kæmper for, men også fordi det vil give mig muligheder, som ingen andre har. Det er fristende, er det.
Nu er der sat en masse ideer igang, og det føles godt.
Jeg har lige imprægneret mine nye sko - de er fantastiske. Nu skal de snart indvies til det danske forår, så snart regnen og stormen har lagt sig. Derudover er der snart flytning. Det er fascinerende - meget. Lige nu synes det hele så stort, og jeg orker egentlig ikke at kæmpe for noget som helst, men efterhånden er man nødt til at indse, at det er vejen frem, hvis man vil noget som helst.
Mit knæ er stadig fucked. Blåt mærke eller ej, det er noget skidtmas. Nu krydser jeg arme og ben for at jeg får det handicaptillæg. Et lille ønske til et og andet derude opstår, må jeg indrømme - behovet for en hjælpende hånd udefra vokser - og min hjerne kan ikke finde hjælpen andre steder end i det ukendte, hvis noget sådant eksisterer. Jeg er ligesom alle andre - min hjerne ligesom alle andre. Det interessante kunne så være at undersøge hvorfor pokker det behov opstår. Jeg ved bare, at det er der - tro eller ej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar