Hver dag byder på en unik oplevelse, følelse eller trang til at beskrive noget rart. Derfor skriver jeg ikke så meget, fordi det nu er dagligdag at opleve noget, hvilket er noget i sig selv efter 6 måneder i stilstand! Så ja - det er smukt, fantastisk og rart. Har lige været i Helsingør, har i mellemtiden fået fejret min far med en overraskelses-fødselsdag, været til endnu en dejlig fredagsbar, læst en masse, brokket mig over sociologi (det skal forstås om en god ting) og set en masse serier ind i mellem + en episk tur til Ikea! Dertil kommer en smule sund madlavning, der giver god følelse i maven.
Og nå ja - svaret på knæet er kommet, og der er sørme intet i vejen med det.. Så ja, nu skal jeg bare igang med genoptræning igen, og se hvad der sker derefter. Så, ingen ved noget om noget, andet end at det på daglig basis gør ret ondt. Men som min læge sagde: "Du kan ikke gøre noget for at ødelægge det", så nu lader jeg som ingenting og overfører smerten til et sted i min hjerne jeg alligevel ikke registrerer.
Så der sker i det mindste noget - og det i sig selv er jeg taknemmelig for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar