De rørende momenter.

Jeg sidder og nyder de sidste vagter på Bellevue Teatret i de rolige omgivelser, samt at få penge for at slappe af. Det vil blive savnet i fremtiden. Men eftersom jeg atter skal ind og se "H3K - Hva' I vil" igen i aften, så tænker jeg lidt tilbage på de gode, og særligt specielle oplevelser der har været i løbet af mit forholdsvist korte 20'årige liv.

På toppen er Flammens Muse og H3K - Hva I vil. Disse to forestillinger har været skelsættende i mit liv, og er stadig grund til en del rumsteren, tvivl, forundring og glæde. Noget så fantastisk er kun lavet af netop disse mennesker, som atter fortjener at blive nævnt og hyldet: Lars Mikkelsen, Thomas Magnussen og Klaus Risager.

Herefter står det i musikkens navn: Savage Rose har gjort opfattelsen og kvaliteten af musik til noget helt nyt for mig. Selvom jeg aldrig nåede at opleve Thomas Koppel (i hvert fald så jeg kan huske det) i levende live, så har disse koncerter nået ind i hjertets hulrum og gemt så megen glæde. De aftenener ville jeg have ønsket havde varet meget længere.
Tue West var stort set alle mine teenagerår, og hans koncerter var fantastiske, oplevelsesrige og gav så mange fantastiske rejser og en person udvikling. Katrine skal også mindes her.

Turen til Berlin i år, hvor jeg oplevede ægte Commedie dell' arte skal også nævnes. Inden for den genre har jeg aldrig set noget, der er blevet fortolket så godt, præcist og rammende.

Fælles for alle disse oplevelser er følelsen de har frembragt; det ultimative og uopnåelige kunstneriske niveau - på en og anden måde og alle gange forskelligt. Men de har følelsen til fælles, og måske er det meget godt, at de oplevelser ikke er at finde over det hele, selvom jeg synes det kunne være spændende at se, hvad noget sådan kunne føre med sig. Så megen energi og livsglæde må ubestrideligt ændre nogle ting rundt omkring.