En afskedsdag.

Jeg drukner i indre usynlige mavesmerter der vender sig og giver kvalme. Kan ikke give slip på H3K, det lever indeni mig og for at være helt ærlig, så vil jeg savne det som intet andet før. Jeg prøver stadig at vende det til noget positivt, måske kommer det en dag. Det er sidste aften i aften, og jeg skal stå på min pind i Illum.

Ville ønske jeg kunne stå lidt bi endnu, min kære Svabergast.