mandag den 3. august 2009


Nu har jeg efterhånden holdt så meget ferie, som det overhovedet er muligt, endda uden at arbejde, og forude venter endnu mere skøn fornøjelse som fx Sydfrankrig.
Situationen i fremtiden (læs: Fremtiden begynder i september) er lige pt. et stort kaos af uvished. Jeg aner ikke, hvilket studie jeg skal fortsætte på, eller hvad jeg egentlig gider. Jeg er ikke rigtig sikret noget arbejde som sådan, nogen steder, og kan slet ikke planlægge min økonomi. Dertil en uoverskuelig tanke om et dumt lån - som min mor så klogt siger, jeg ikke skal bekymre mig om, men det er nu en smule svært. 



Derudover kan man jo altid blære sig med sine indkøb af lækreste art, især for de penge man jo ikke har. To af de lækreste kvalitetshåndklæder er indkøbt, dette var en klar investering, da de andre var så hårde, at det gjorde kroppen ondt under den ønskede tørring. 
Derudover viste SOAKED og Tiger of Sweden sig fra den bedste side hvad angår tilbud, og en lækker smart kjole er indkøbt, samt en bluse der smides over hovedet og bruges som kjole-klud. 

Starter på Bellevue igen i denne uge, og må vist hellere komme i god tid, da alt hvad der omhandler billetsalg er forsvundet ud af min hukommelse. 

Ingen kommentarer: