Tirsdag.

Tiden står stille, i de her dage. Det eneste sindsoprivende skete søndag, hvor jeg blev bekræftet i, at jeg har en meget aggressiv side. Jeg ville ønske den kunne komme til udtryk, bare nogle gange - men kun gå ud over de rigtige mennesker. For ja, Bertel Haarder, det grimme svin, viste sig med sin kone i SuperBrugsen søndag formiddag. Og ja. Bertel Haarder er manden der er med til at styre vores uddannelsessystem, og gæt hvad han tropper frem i? Manden er iført store, grimme sandaler med bordeaux sokker i, dertil kommer ufattelig grimme shorts, en ternet skjorte og bollehår ud til alle sider. Manden var klam, ulækker og vidste ikke hvilken vej dankortet skulle sættes ned i dankortautomaten. Enten overlader han altid sådanne ærinder til sin kone, eller også er manden virkelig, virkelig blank. Bare tanken om, at jeg ikke fik mulighed for at "tilfældigvis" vælte ind i ham, smadre et glas flåede tomater foran ham - et og andet! - ærgrer mig inderligt. Luften blev Søndag formiddag forpestet i SuperBrugsen, og jeg fik da adskillige interessante samtaler med mennesker, der havde samme aggressive tendenser som jeg. Utroligt som mennesker kan stå sammen om at hade den mand. Føj.

Nu står den på AT. Jeg er hunderæd, og fatter egentlig bjælde af, hvad det er jeg skal sige. Gentager bare alt der står i synopsen, og er bange for at det bliver for langt. Det eneste jeg føler mig sikker i er metoderne. Og så er jeg så bange for at skulle op hos 2 lærere, som jeg aldrig har haft i noget fag eller snakket med, næsten da. Nina kommer her på et og andet tidspunkt, og jeg håber der er et og andet, der bliver sat på plads. AT er noget skidt.

De gode nyheder går på, at min Bror og Camilla har det smukt, og at børnene inde i Camillas mave arter sig rigtig pænt. Selvom der har været nogle udsving, så står de stadig til at skulle komme til verden d. 20 juni - og jeg kan ikke vente. Skal højest sandsynligt se de kære små dagen hvor jeg får min hue på. Wehu.