opdatering.

En lang opdatering, udelukkende skrevet for min egen skyld, da jeg gerne vil kunne huske de vidunderlige dage.

Jeg blev student med et tolvtal onsdag d. 25/6-08, og blev herefter modtaget af mine skønne forældre, søster og Johan, hvor jeg fik den deeejlige hue på. Jeg blev herefter fejret med kransekage, champagne, hygge og kæmpe gaver. Fik de flotteste liljer af Johan, 400 kroner af min søs; de er nu omsat til en føntørrer, da min egen for tiden er tvivlsom, og et dørslag. Af mine forældre fik jeg en kæmpe gave; at få lov til at gå ned i smykkebutikken med min mor, og vælge for et vist beløb. Jeg valgte den smukkeste ring, med en smule antikt og barokt udseende - og jeg er så glad for den.

Ringen valgte jeg torsdag, samme dag hvor vidunderskønne Pia inviterede mig på middag, fordi hun gerne ville fejre mig. Kærlighed på Pia, fordi hun er så fantastisk sød. Herefter skulle der males bannere på skolen, og jeg tror vi fik sat vores aftryk på stenene foran kantinen. Men under alle omstændigheder så det blev til både det ene og det andet: Lidt sex og kreativitet (kreativiteten kunne vi dog ikke selv tage æren for.. tak til en hjælpsom elev.)

Torsdag er jo også dagen før dimissionen, og det betyder middag og bulesold på skolen. Aftenen i sig selv var fin nok, omend en smule lang og til sidst kedsommelig. Dog skal det ikke anbefales at være mand til lancier - det er vanvittigt forvirrende, og herremøllen er ikke spor sjov, når man ikke har så store arme. Så jeg var hjemme halv et, og skulle op omkring klokken otte, for at være i kirken klokken ti. Selve dimissionen var væsentlig længere end den plejede, men selvom vi kom senere afsted fra skolen, så nåede vi alle de steder vi skulle nå.

Selve køreturen var noget af det hyggeligste, og vellykket over al forventning. Nok den bedst mulige slutning på noget, som ellers har været så fandens hårdt at gennemføre. Men pludselig var det slut, folk blandede sig med andre klasser, og mine arme havde givet op i smerter, som jeg ikke aner hvor kommer fra. Underligt at gå fra så mange mennesker, som man ikke ved, om man ser igen. 1.g. synes så lang tid siden.

Men under alle omstændigheder, så kom lørdagen, og jeg var et smut nede i byen og bytte gave fra Anne og Peer, hvilket viste sig ej at være nogen lille gave, så jeg fik købt en masse lækre småting, jeg manglede til den store flytning. Derefter faldt jeg i søvn og sov det meste af eftermiddagen, og hyggede hjemme med min mor. Søndag blev brugt på hygge hos Johan, der holdt rarlig studenterfest for familie og venner.

I dag har jeg så været på skolen og få studievejledning til ansøgning til KU. Nu skal de blot sendes afsted i morgen, og det bliver spændende at se hvad det ender med. Ved inderligt ikke, hvad jeg helst vil af de to studier, men det vil tiden vise. Man kan i hvert fald altid droppe ud igen - hæh.
Og ja. Så begynder arbejdstiden for alvor, der skal virkelig tjenes nogle penge til den computer, jeg ønsker mig så inderligt, og så også til lidt sjov. At der ej kommer SU tikkende ind på kontoen mere, synes jeg ikke er særligt undeholdende, da min konto lider nød. Men jaja.

Men ih. Tiden har været fantastisk, og jeg nyder på alle måder at gå rundt med min hue. Det er for en gangs skyld dejligt at blive stemplet som én bestemt type. Tiden der kommer, bliver uendelig underlig, og jeg kan virkelig ikke forestille mig hvordan det kommer til at blive. At skulle forlade de trygge rammer er lidt uhyggeligt, men ganske dejligt alligevel.
Nu glæder jeg mig til i morgen, hvor jeg skal hente kommoder i Slagelse, og så ellers til på lørdag hvor jeg holder min egen studenterfest. Dog skal jeg lige igennem sådan ca. 3 hele arbejdsdage.

Sidst - Jeg kan ej vente med at gense de to små igen. Håber på en gang i næste uge. De børn er de smukkeste, og nu snart fedeste, dejlige og vidunderskønne babyer.