Farmor, d.12/5-08

Jeg ved, du har det godt Farmor.

Mærkeligt. Alt for mange familiære hændelser i denne weekend. Skænderier, der nu er ført til en underlig form for fred, forenet i farmors død natten til i dag. Familien blev samlet i en ny form for fælles ånd, der kun fremtræder i tilfælde ved død eller fødsel. Men det var underligt, omend smukt, at se hende ligge der. Lokalerne og kælderrummets triste omrids kunne man godt have undværet, det var al andet end smukt, men farmor var virkelig farfars lille heks, helt til det sidste. Med heks skal det siges, at dette er så uendelig kærligt ment, selvom farmors næse faktisk har karakter deraf, heh. Pinseweekenden endte med denne triste nyhed, selvom den har været så smuk som aldrig set før. Vores kastanjer er kommet med små lys, solen har bagt fra morgen til aften, og Johan og jeg har haft det alt for godt sammen. Selvom det hele er trist, kan jeg ikke lade være med at smile ved tanken om de smukke og livsbekræftende ting, i kontrast med døden. Men nok mest af alt, fordi jeg er så sikker på at farmor har det godt, og at hun døde på det helt rigtige tidspunkt, på den helt rigtige dag for hende. Hvil smukt.