torsdag den 31. januar 2008

Torsdag.

Meget, meget underlig dag.
Generelt en lorte skoledag, dumme LK osv. Men hvem skulle tro, at Birthe Marie skulle redde min dag? I religion hvor alle var gået ud for at arbejde i grupper, endte jeg med at sidde tilbage sammen med Birdie. Og det var faktisk nærmest hyggeligt at snakke med hende. Emnerne er ligegyldige, omend de var vigtige. Men det var rart, virkelig rart at snakke med et menneske, der faktisk lytter og forstår. Og så en lærer. Ikke om jeg just skulle have troet det.

Jeg kommer så hjem. Gør rent osv., og så ringer Lars Kelstrup delme. Fuck hvor underligt. Ikke den sædvanlige ligegyldigt snakkende Lars, men en oprigtig alvor Lars, der faktisk var interesseret i at høre, hvorfor jeg var blevet så sur i timen. Så - det fortalte jeg ham. Hvor dårlig jeg finder hans undervisning. Manglen på form, forvirringen over hvad der egentlig er vigtigt til eksamen osv. Og hvor utroligt det end lyder, så lyttede manden faktisk. Nu bliver det spændende at se, om der sker noget i undervisningen, eller om vi skal fortsætte under samme slavelignende forhold.

Så finder jeg ud af, at en og anden fra Stiftelsen Sorø Akademi har sendt mig en invitation til et arrangement om miljø, biologi og global opvarmning i Slagelse.

Der sker godt nok mange ting, når man egentlig gør noget. Man føler sig helt i live, helt menneskelig og nærværende.

Og dagen er endnu ej slut.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sagde han det virkelig på engelsk?

Sarah sagde ...

Om Lars K snakkede på engelsk til mig? Nej, self ikke?

Anonym sagde ...

Nej, Lars M.
Kom til at poste det i den forkerte tråd. ;)
Opførte han det på engelsk?

Sarah sagde ...

Hehe ja, stykket var halvt engelsk, halvt dansk. Det er dybt, dybt fascinerende. Det går forresten igen i Kanonhallen, hvis det skulle være.