Tirsdag.

Skolestart. Mjah. Noget i min krop, havde åbenbart bestemt sig for, ikke at ville befinde sig på soransk/akademisk grund. Så snart jeg hoppede af cyklen og begav mig ind i den store hovedbygning, slog sygdommen ned i mig. Ondt i ryggen, halsen, maven, snottet og utilnærmelig. Meget underholdende symbolik - som om min krop slår ud ved synet af akademiet. Hah.
Ej, spøg til side. Sygdommen, eller udrensningen om man vil, skyldes min "behandling", hvis man kan kalde det sådan. Hele min krop renser ud, og går fuldkommen amok. Lidt voldsomt, men egentlig meget rart det sker nu, og ikke da det var ferie. Jeg har i hvert fald nydt min første dag hjemme fra skole, allerede. Ganske vidunderligt.

Men før al denne skolehurlumhej, var jeg til prøve på Statens Teaterskole. Gik derfra tudende og med en rimelig dårlig fornemmelse i maven. Kan intet huske, da adrenalinen kørte nonstop i min krop det sidste stykke tid. Forsinkelserne var så store, at jeg ikke havde noget begreb om noget som helst, og at jeg skulle op som den første i min gruppe, gjorde det ikke bedre. Havde ikke en chance for at vænne mig til rummet, lydende, følelserne og stemningen. Det var hårdt. Men nu venter jeg på den hårde dom, som jeg frygter er uendelig negativ. Men jeg håber så inderligt, at den er positiv.
Derudover skal min smukkeste, dejligste kæreste takkes for omsorg og pleje efter jeg havde været oppe. Og for at være det bedste og smukkeste der findes. Kommer til at savne ham, nu hvor han tager afsted til Prag med klassen. Men. Det går nok. Blot en weekend.

Og ja.. I morgen starter vi så med lidt skole igen. Burde nok læse lidt lektier, efter vi har spist - men det ved jeg ærlig talt ikke, om jeg gider.

Skole eksisterer endnu ikke i min hjerne. Hip hurra.