søndag den 27. januar 2008

Søndag.

Mange ting på en gang. Mange gode ting på en gang, og nogle hårde.
Torsdag var hyggelig. Uendelig lang skoledag, men derimod en overordentlig hyggelig aften med nogle få rarlige mennesker fra klassen. Vi tog et smut til Østerbro for at se Muse of Fire i Kanonhallen. Og ja - det kan ikke beskrives hvor godt teater og skuespil det var. Det var det bedste, jeg længe kommer til at se, og har set. Det var ægte Shakespeare helt ud til fingerspidserne. Lars Mikkelsen, ja.. Fantastisk skuespiller. Thomas Magnussen, mums, og derudover alt for dygtig.

http://www.information.dk/152802

Men ja.. Denne fantastiske oplevelse synes jeg ikke nogen skulle gå glip af, så jeg overtalte min mor, far og Johan til at tage med ind og se det igen. Og ja.. Oplevelsen var intet mindre end vidunderlig smuk, dramatisk, alvorlig, sjov og vidunderlig. Jeg er lidt forelsket i teaterlivet.
Derefter op i skole fredag, og selvom den ikke stod på akademi-fest, så fik jeg den hyggeligste aften ud af det. Tilbragte aftenen med Pia, veninde fra folkeskolen, som jeg ikke har snakket/været sammen med rigtig i 3 år. Så ja, det var rart. Dirty Dancing blev genset inkl. snak, chips, kærestefnidder og alt det der. Uendelig rar at genopleve, somehow.
Og ja. Lørdag var arbejde og teater igen, og mest af alt en vidunderlig Johan, der havde lige så meget brug for varme som jeg selv. Så ja, i dag har været hygge, ligge længe i sengen, set Friends i lange baner, snakket og spist alt for god mad.

Nu burde jeg lave historie, religion og dansk. Overvejer lidt pjæk i morgen.

Ingen kommentarer: