mandag den 24. september 2007

Mandag.

Uendelig kedelig dag. Tilbragt i skole, derefter under dynen med is, runde kartoffel-ting, madder og meget andet mad. Derudover har jeg læst Dario Fo's "Flagermusenes landsby - mine første syv år, og lidt til". Fantastisk levende bog, som får mig til at sidde tilbage og tænke, at jeg har oplevet utrolig lidt, set i forhold til den mand. Evt. også fordi jeg ikke er samme mennesketype - manden er jo et vanvittigt geni i sin mest ekstreme og smukkeste form. Ham ville jeg gerne have æren af, at opleve i levende live. På højskolen så jeg hans "Tigeren", udført af Brian, og der er virkelig noget at tænke over, på den måde tingene bliver fremført.

Mine monologer er ej kommet endnu, og det frustrerer mig, at jeg ikke kan komme i gang. Mine lektier falder til side ved tanken om, at jeg gerne vil igang, og det kan ikke gå stærkt nok.
Lige nu venter min musikaflevering på mig, og den må jeg nok hellere tage mig sammen til at lave. Fik også lige vekslet resterne af min opsparing, der nok skal blive fyldt igen, til euro. 200 euro, svarende til ca. 1500 dansk. Så må jeg se hvor længe de holder, når vi når derned. Håber de holder ganske længe - orker ej at bruge alt for mange penge.

Ferie, jeg længes efter dig.

Ingen kommentarer: