Torsdag d. 14. - Mandag d. 18: I ord.

Skolen er væk, og pludselig er det hele meget sjovere og fantastisk. Onsdag og torsdag i denne ude står den på tysk eksamen. Glæder mig umådeligt meget til at afslutte dette forpestede og ulidelige fag.

Torsdag var København, klipning og Sødling. Skulle alt for tidligt op, for at komme ind til byen - men klipningen var det hele værd. Er ganske som fornyet - utroligt så meget hår kan forandre. Herefter stod den på møde med Katrine Lea Sødling, som var noget så hyggeligt. Efter lidt shoppen rundt, endte vi på Cafe Retro med en vandpibe og nogle gode timers træthed, snak og hygge. Så tog vi hjem til hende og legede spejdere. Det er meget længe siden jeg har fået så rare snobrød og god brændt pølse. Det smagte yderst simpelt, på en dejlig kreativ måde. Og når nu vi var igang, så hvorfor ikke og lege lidt fotosession? Billedserie følger. Savnede virkelig følelsen af en veninde, at grine og snakke om de ting, jeg ej har i dagligdagen - mest af alt betyder det meget, at blive forstået.
Det betød sen sengetid, og vi vågnede sent fredag. Atter ind til Kbh, spise middag som morgenmad på skønne Rizraz, og så videre til Vesterbro festivalen. Entakt var yderst sølle live den dag, men hyggen på en sidegade til Istedgade var rigtig rar. Efter at folk fik drukket mange øl, smuttede jeg pænt hjem med Johan, lørdag stod nemlig bl.a. på arbejde.

Efter arbejde herhjemme, gik turen atter til Kbh, hvor jeg mødtes med Basil, Lisbeth, Katrine og Lars. Vi spiste på RizRaz før vi tullede videre til en hyggelig aften på Cafe Retro, hvor Johan skulle spille sine smukke toner sammen med Anders. Det var en aften med meget vandpibe, popcorn og hyldesaft - og så lidt søvn sammen med Lars på den dejlige sofa. Johans koncert var noget så skøn, kontemplativ, som veluddannede mennesker ville have sagt. (læs: Johans far.) Togturen hjem foregik i en vogns gulv, men turen i sig selv gik stærkt - og pludselig var det søndag, med masser af hygge, god mad, is og en søster på besøg.

Denne blog forekommer nok ganske kedelig, men den er også mest skrevet for min egen skyld - der er så mange ting der er værd at huske, så mange citater der hører til hver enkelt situation, så megen glæde der ligger til grund.

Billedserie følger.