Søndag. Og uendelig meget sol.

Jeg gennemgår mine dage slavisk - for der sker så mange ting. Håber at alle tingene vil blive gemt inde i et hulrum, hvor deres glæde kan gemmes og trækkes frem, når solen skinner knapt så meget.
Sjældent finder man så vidunderlige og skønne dage, som den forgangne uge. Lørdag var dømt til solbadning på min elskede solvogn. Det indebærer en stor dosis isterninger i faxe kondi, en fantastisk god bog, ingen solcreme og en pokkers brun forside af mig selv. Sådan kan det jo gå, når man glemmer tiden. Herefter stod den på endnu mere galskabskørsel med Milla, der kørte mig helt til Viby Sj, hvor Natasha holdt 18-års. Dette forløb ganske hyggeligt og godt set i forhold til, at den eneste jeg kendte var Johan, TK og fødselaren hende selv. Dog endte jeg noget død og træt, da klokken nærmede sig 01.30, og gerne ville hjem til Johan og sove.
Vi fik sovet pænt til denne dags morgen, og der findes intet bedre, end at vågne og se hans øjne, se hans smil når jeg kysser ham på næsen og nusser ham i nakken.
Jeg blev pænt fulgt til toget efter godt morgenbrød. Johan skulle læse, og jeg havde en date med Camilla. Vi skulle på stranden og mænge os i sandet, i vandet og i bilen. Og det kan man vist roligt sige. Føler mig efterhånden lidt fedladen. Jeg cykler ikke særlig meget mere, men jeg drikker sodavand i lange baner, spiser sunset og mc-d mad, kører en masse i bil + tog, ryger vandpibe og ligger og tager sol. Mere behagelig tilværelse kan man vist ikke bede om.
Men vi fik købt chips, drukket mere sodavand, læst Woman i lange baner, Milla blev begloet af en meget gammel og fedladen mand, og jeg tabte min elskede pander-is på vejen. Turen hjem var rar, og vi opdagede pludselig hvordan airconditionen virkede - flot Milla ;)
Hjem til hende og spise, og nu sidder jeg så her med dejligt løst nattøj og nyder varmen udefra, såvel som indefra.

I morgen er lidt døden, i hvert fald musikårsprøven. Kunne jeg godt have undværet midt i denne vidunderlige miniferie før min sidste eksamen. Næste uge står på mindst lige så mange smukke oplevelser, og kan knapt følge med tiden. Der er så meget at fortælle, så mange ord at skrive, så mange dejlige og varme ting at sige om de dejlige mennesker derude. Jeg har lyst til at skrive, som jeg gjorde før i tiden. Jeg har lyst til, aldrig at skulle gense Sorø Akademi. Det føles mest af alt som om at livet lige er startet, og jeg skal til at begynde til en frisk. Denne gang er jeg dog forberedt på skolens start, der væltede og ødelagde mig sidste år.

Nu er der så mange gode ting at tænke på, og der skal krydses fingre for den Kæres matematik-eksamen i morgen.

SOL.Er dagens ord.