Tirsdag.

"Du er en blyant, der bare triller ned af et skævt bord, og bare bliver ved med at trille, hvorefter du til sidst falder ud over kanten, og lander hårdt på jorden. Bum. Jordforbindelse - kalder jorden, kalder verden. Du bliver pludselig tvunget ud i valg, stillingtagen, selvom der intet er at gøre. Følg strømmen.
Den trillende fornemmelse hvor du bare falder, fortsætter inden i dig, men du er nødt til at stoppe. Du har ramt bunden. Du ved, at du ikke kan kravle op igen, lade dig spidse af en blyantspidser, blive sat sammen med alle de andre igen. Du ligger på gulvet, er trillet lang vej, og hvis du er heldig, så falder der en anden blyant ned til dig. Du ser de andre stå der oppe, glinse med deres flotte spidse spidser. Det er okay, du klarer dig dernede, men ville ønske.. Hvor du dog ville ønske at du stod der, så inderligt. Men du har en partner, et viskelæder, forvist ligesom dig selv.
Goodbye, bliv gode venner med gulvtæppet, nullermændende. De er alle så rare, så venlige, men du vil nu helst tilbage. I hvert fald i tanken."