Min hjerne er en stor melankolsk opholdsplads.
En plads hvor masker deler sig i det fjerne,
hvor farver er paletter uden nogen farvekerne.
Min hjerne hvisker fortid sammen med fremtid,
ser en verden uden for min egen samtid.
Alle tager deres masker på og bærer den med fryd,
senere viser det sig, at det skulle have forestillet en lyd.
Lyden af musik der skulle samle og genforene,
samle de faldne masker til stolte bærere og fornemme mænd,
skabe en fortid, et scenario af sammensmeltede scener.
Brevet havde en fortid, nu trykker vi bare send.
En plads hvor masker deler sig i det fjerne,
hvor farver er paletter uden nogen farvekerne.
Min hjerne hvisker fortid sammen med fremtid,
ser en verden uden for min egen samtid.
Alle tager deres masker på og bærer den med fryd,
senere viser det sig, at det skulle have forestillet en lyd.
Lyden af musik der skulle samle og genforene,
samle de faldne masker til stolte bærere og fornemme mænd,
skabe en fortid, et scenario af sammensmeltede scener.
Brevet havde en fortid, nu trykker vi bare send.
Kom nu frem, kom tilbage, bliv mænd igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar