Hjemvendt fra Rom. Hjemme fra bustur, kan man måske rettere sige. Synes ej vi lavede andet end at køre i bus. Men selve det gamle Rom, alle de smukke, ironisk nok, gamle ruiner der vidner om en fortid, så langt større end vores nutid. En tid, der var så meget forud, som blev ødelagt af naturen, ødelagt af menneskets magtbehov samt behov for at komme videre. Man kan så spørge sig selv, hvad vi er kommet frem til. Når jeg ser på det gamle Rom, ser jeg storhed. Præget af et samfund der bestod af opdeling, men alligevel bragte det så meget med sig. Slaverne var der, i hobetal - og alligevel ser det hele ud til at have fungeret. Peterskirken, det mest ekstreme eksempel på historiens ændringer, samt magt. Men hvilket resultat. Bernini og det han fik lavet. Paven og hans aflad der førte til reformationen og til nye religioner. Der er så meget historie i det hele. Så meget storhed, så meget magt. Og alligevel er det smukt at se tilbage på - fordi man fornemmer en menneskelig tilstand, ligesom i Ægypten, der var langt over vores idag. Fremskridtet har måske været et tilbageskridt. I hvert fald hvis man ser på Herculanum.
Men oplevelsesrigt har det været. Meget positivt, meget negativt. Alt i alt, som jeg havde forventet - og ganske skønt. Lige nu glæder jeg mig bare over at være hjemme. Kom hjem til brev fra Sødlingen, en kæreste der pludselig var ved min side igen. Troede ikke helt jeg ville savne det så meget - lille DK.
Mine tanker er så mange. Men jeg ønsker mig nye bukser - lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar