så mange ting.

Føler mig overvældet, helt indeni. Sådan, af glæde. Som om det var noget sjældent - hvilket det måske også er, på sin vis. Rutiner vinder i hvert fald over glæden i vores samfund - generelt.

Men der har været så mange rare ting ting i den her weekend - som jeg stort set allerede har postet om allerede én gang. Men. Jeg savner allerede min Sødling. Så rart, at være afsted, ikke at have set hinanden i så lang tid, og så alligevel føle det hele naturligt. Den følelse glædede mig meget. For, det betyder så meget. Ligesom min kæreste kære kæreste. Det var så vidunderskønt at se ham igen. Sådan, helt fantastisk. Vi var ude og spise - synes det var rigtig lækkert, nu hvor jeg tænker over det, og så bagefter i biografen - igen. Denne gang stod den på Acopalypto af Gibsonmanden. Den var overraskende god, og blodig på en .. naturlig måde hvis man kan sige det sådan. Den fik i hvert fald en masse ting frem i mig - og hvis dens historier og citater ikke er en direkte hentydning til os i dag - ja så ved jeg ikke hvad Gibson har tænkt på.. Den er i hvert fald smuk, og utrolig tidsrammende, selv for vores samfund. Johan og jeg gik ned til toget bagefter, hyggede, snakkede - det jeg elsker mest af alt. At man kan snakke. Synes der findes så få mennesker, man kan snakke med, og være stille med. Men. Sådan er det, for mig. For mange.

Derudover er jeg igang med at læse en vildt spændende bog, min mor stak mig her forleden. Den omhandler et helt andet univers af menneskeligheden - boghandleren og antikvariaternes verden. Wauw. Måden den er skrevet på, ordenes og sætningernes sammensætning blandet sammen med den geniale opbygning der er - det er så RART endelig at læse en bog, der faktisk har format. (Eller også er jeg blevet utrolig kræsen - synes min bogsmag og musiksmag følges lidt ad, hvad gælder kræsenhed.. Positivt eller negativt, I don't know.) Men. I denne her bog, er der også nogle fantastiske livsanskuelser og måder at forklare, selv det simpleste i opdragelse: "En af faldgruberne ved barndommen er, at det ikke er nødvendigt at forstå noget for at føle det. Når fornuften så bliver i stand til at forstå, hvad der er sket, er sårende i hjertet allerede for dybe". Ved ikke hvorfor simpelheden i lige denne sætning rammer mig, men det har nok noget at gøre med, at noget så simpelt, noget så almindeligt - faktisk kan skrives på en måde, så den ikke fremstår kliche-agtig som alt det, der skrives i fx disse blogge er. Der er ikke særlig mange forfattere, der kan skrive om virkeligheden, uden at vikle sproget ind i en kliché, der omklamrer én på en måde, hvor jeg i hvert fald står af. Men denne bog gør. Jeg har læst masser af gode bøger, bare lang tid siden, der har været en så godt skrevet, som denne.

En sidste ting, ægte selvisk - JEG ELSKER MIT VIDUNDERSKØNNE NYE HÅR! Så er det sagt..